Hvordan påvirker terrorhandlinger os?

Hvordan påvirker terrorhandlinger os? Vi hører jo næsten dagligt, om hvordan flere og flere folk bliver såret og dræbt. Men hvordan påvirker det egentlig os som mennesker, og giver det os begrænsninger til at gøre de ting, vi egentlig gerne vil?

Mennesker rundt omkring i Europa blev skræmt, da terroristerne fløj ind i World Trade Center. Mange folk tænkte nok, at hvis de kunne slå til der, så kunne de jo slå til hvor som helst. Der blev sat ekstra politi ind, for at undgå flere terrorangreb, og folk blev bange for at tage busser og toge. I løbet af de seneste år er folk blevet mindre bange for terrorangreb og kan næsten uden bekymringer tage busser og toge igen, fordi folk er blevet mere og mere vant til terrorangreb rundt omkring i verden gennem årene. Vi hører løbende, hvordan selvmordsbomber og andre terrorbomber dræber og sårer folk i muslimske lande, men det tænker folk ikke rigtigt så meget over som de gjorde engang.

Jeg har været rundt og spørge lidt forskellige personer, om hvad de synes om terror, og hvordan de tror det påvirker os, og en af dem var en anonym person, som siger: ” Jeg synes, at terrorangreb sker uden nogen grund, i hvert fald for det meste. Det går ud over alt for mange uskyldige mennesker. Jeg er ikke selv ret meget bange for, at der skulle springe en terrorbombe i Danmark, men når jeg fx står i en lufthavn eller på en banegård, kan jeg da ikke lade være med at tænke på, om der er en eller anden kuffert eller taske et sted med en bombe i. Men det er heller ikke sådan, at jeg ikke tør at gå ind i et tog, i frygt for at der er en bombe i det. Det tror jeg heller ikke der er ret mange danskere, der er bange for, for chancen er nok ikke så stor, selvom den er blevet øget efter krisen med Muhammed tegningerne. Men det er efterhånden så lang tid siden, så jeg tror ikke folk er så bange for det mere. Men jeg synes stadig, det er skræmmende, at nogle mennesker kan få sig selv til at springe sig selv i luften, bare fordi deres religion siger det. Og selvom jeg ikke selv direkte har oplevet terror, så synes jeg stadig, det er blevet mere nærværende, fordi man hører så meget om det, og om de familier det går udover, og frygten for at det på et tidspunkt går udover ens egen familie, vil vel altid være der.” Bliver det afsluttet med et dybt suk.