Om Bo Kampmann Walthers kronik: Computerspil er vor tids medie-sorteper.
Bo Kampmann Walther (f. 1967) var lektor på Center for Medievidenskab på Syd-dansk Universitet. Han har skrevet en kronik, som er bragt i Berlingske Tidende ved navn: ”Computerspil er vor tids medie-sorteper”. Udtalelsen og overskriften giver fra start indtryk af, at han ikke har en særlig positiv mening om computerspil. Sorteper er normalt udtryk for noget man skal undgå, en dårlig ting og er bestemt ikke noget positivt. Sortepers definition stemmer meget overens med hans definition af computerspillenes påvirkning.
Bo har opfundet sig to betegnelser, som kommer til udtryk ved ”den omvendte kasket” og ”tweedjakken”. ”Den omvendte kasket” er et udtryk for ham den seje, der er med på det nyeste nye, og ham der elsker computerspil. ”Tweedjakken” er i modsætning udtryk for en person, som afskyr computerspil og alt det nymoderne. Udtrykkene giver jo et godt billede af begge typer. Kasketten bliver fortrinsvis brugt af den seje dreng, der er med på den nye mode, og tweedjakken er en gammeldags jakke, man gik med for mange år siden, og som det primært er noget, gamle mennesker går med i dag.
Computerspil er blevet meget udbredt og populært i dag. Han mener at det er for ham, der partout skal være ung med de unge og nyest med det nye. De bliver spillet af mange unge og børn hver dag, hvilket Bo Kampmann Walther ikke giver særlig positiv opbakning omkring. Han virker til at have mange negative holdninger til det store forbrug, og mener at det kan være skadeligt. I hans øjne kan det ændre virkelighedssansen hos børn, hvilket jeg kun er delvis enig i. Jeg synes det er meget forskelligt og helt bestemt kommer an på, hvilke spil det er. Der findes blandt andet også spil, der hjælper til indlæringen, og gør det sjovere for børn. Hans mening om at det gør børn dovne, giver jeg ham dog ret i. Computerspil bliver hurtigt meget vanedannende, og der er mange drenge der i stedet for at være sammen, begynder at sidde og spille på nettet mod hinanden hver for sig. Tit hører det også til, at man sidder og spiser noget lækkert til, hvilket ikke altid er godt for sundheden. Det er også meget oppe i medierne, med den stigende fedme blandt de unge. Men det er jo en helt anden diskussion.
Det er gratis at oprette en konto