Jeg sagde han skulle lade hver, sagde at han skulle stoppe! Men han tog sig ikke af det men blev ved, han holde mine håndled så stramt han kunne, selvom jeg tiggede for at han stoppede. Jeg strittede imod men han var stærkere end mig, jeg prøvede at flytte ham men det gjorde bare at grebet om mine hænder blev stærkere. Jeg havde ALDRIG set det komme og slet ikke fra ham, hvordan kunne han gøre det imod mig? Han havde på ingen måde været sådan overfor mig før. Jeg græd og græd men han ignorerede det fuldstændig. Med sine knæ holdte ham nu mine ben i spænd, han spurgte mig om jeg havde lyst, selvom jeg svarede nej endnu en gang blev han ved. Aldrig har jeg oplevet noget lignede og jeg ville ønske at jeg kunne ha gjort noget anderledes.
Da han var ”færdig” ville jeg ikke se ham i øjnene, men af frygt for hvad han ellers kunne finde på gjorde jeg det alligevel. Lå hele natten og græd for mig selv og vidste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre, jeg var magtesløs, tom for ord og faktisk tom for selvrespekt.
Da det blev morgen fik jeg min far til at hente mig, for jeg ville ikke være der mere havde det dårligt med mig selv, og med at være tæt på ham, eller noget der bare mindede mig om hvem han var.
Det er gratis at oprette en konto