Påvisning af stivelse i fødevarer

Formålet med forsøget er, at bestemme om der er stivelse i en række fødevare. Vi testede henholdsvis; kartoffel, pasta, crouton, tørret majs, mel og en makron.

Teori:

Stivelse kan påvises ved hjælp af Lugol-opløsningen. Lugol-opløsningen består af diiod i Kaliumiodid. Den vandige opløsning indeholder triiodidioner, som sammen med stivelse danner en sort/mørkeblåt væske. Så når væsken dryppes på en ting der indeholder stivelse, bliver den sort og man kan klart se, at den pågældende ting indeholder stivelse.

Materialer: Jeg benyttede følgende fødevare; kartoffel, pasta, crouton, mel og en makron. Så brugte vi Lugol-opløsningen og en pipette til at suge det op med. Forsøget blev udført i en hvid plastikbakke.

Forsøgsbeskrivelse: Vi drypper et par dråber Lugol-opløsning på de fire forskellige fødevare. Derefter observerede vi resultatet og tog noter.

Resultater:

Fødevare:

Indeholder Stivelse:

Indeholder ikke stivelse:

Kartoffel

X

Pasta

X

Crouton

X

Mel

X

Markron

X

Tørret majs

X

Fejlkilder: Stivelse finder vi oftest i grønsager, men nogle gange er stivelsen gemt.

Vi skulle teste om den tørret majs indeholder stivelse. Da vi dryppede Lugol-opløsningen på majsen gav det intet udslag, fordi den er omgivet af en skal, som ikke indeholder stivelse. Derefter skar vi den over op dryppede Lugol på igen. Majsen blev sort indeni og det betød at den indholder stivelse.