Hans sko blev ved med at glide i det fugtige græs, der glinsede i lygtepælenes gule skær. Så han var nødt til at anstrenge sig, for ikke at falde igen. Han kæmpede sig den sidste vej op af skrænten og fortsatte videre af den forladte, mørke landevej. Følelsen fra kroppen af smerte, fra hans medtagede brækkede arm var slem.
Det var begyndt at sne så voldsomt, at kulden skar ind igennem hans tøj. Han gik stadig med bøjet hoved og gjorde de bedste forsøg på at holde højre arm stille. Men stop efter stop, blev smerten værre.
Han havde gået i 15 minutters tid og registrerede slet ikke, at der dukkede nogle svage lys, fra nogle billygter op forude af landevejen. Han kunne ikke længere mærke kulden, der skar gennem marv og ben - koncentrerede sig kun om at få stoppet den bil.
Hans vejrtrækning var hurtig og kradsede hele vejen ned gennem halsen, når han trak den kolde vinter luft ind. Bilen var tæt på ham nu. Han holdte vejret og skulle til at signalere med sin venstre arm, da bilen få meter fra ham pludselig tonede ud i den mørke vinter nat. Han så sig forvirret om. Kunne ikke forstå hvad der lige skete. Men tænkte for sig selv, at han sikkert havde set syner. Så han gik videre, langs den våde grussti i vejsiden i et roligt tempo.
Det er gratis at oprette en konto