”Menneskeheden må gøre ende på krigen, ellers vil krigen gøre en ende på menneskeheden” – John. F. Kennedy
Hellig krig, borgerkrig, ja der er mange former for krig. Alle mennesker kæmper vel sine egne små daglige krige. Det er en krig at skændes med nogen, det er en krig at stå op om morgen og alt dette uden at have oplevet en rigtig krig. Hvis man siger sætningen ”krig og fred” er det som sort og hvid, to fuldstændig forskellige begreber. Men hvorfor går man i krig? For at beskytte sit land eller for at opnå en større hensigt med noget? Hvad er det man opnår når man dræber et menneske?
Armadillo er en dansk base i Afghanistan. Der har været danske soldater i Afghanistan siden 2002. I begyndelsen bidrog Danmark med specialstyrker til den amerikanske krig mod Taleban og al-Qaeda. Senere i FN’s internationale sikkerhedsstyrke. Danmark har mistet over 30 soldater og flere hundrede såret. Mens mange flere er blevet psykisk såret på en måde, som efter mange års genoptræning stadig vil præge dem og deres pårørende resten af livet.
Om dokumentarfilmen ”Armadillo” er virkelig og realistisk kan man altid diskutere men den er en mere eller mindre virkelig skildring af hvad de danske soldater foretager sig i Afghanistan. Filmen viser kampens barskhed flere tusinde kilometer væk fra vores lille fredlige og demokratiske velfærdssamfund. På baggrund af Carsten Jensens essay om Armadillo, prøver han at skabe en politisk debat om virkeligheden bag krigen, fordi medierne medvirker til at meningen med krigen ligger bag falske forestillinger og løgne. ”Alle danske instruktører og fotografer, der har været i Helmand, kunne have lavet denne film eller en lignende ” skriver han og fortsætter ”Det moralske mod havde de i hvert fald ikke. De havde godt læst tidens tegn. De vidste, hvad der blev forventet af dem. Det var kugleregnen derhjemme, de var bange for”.
Det er gratis at oprette en konto