Mistanken

Jeg sad i politiets afhøringslokale, jeg forstod ikke hvorfor de ikke bare satte mig i fængsel når jeg nu havde indrømmet at det var mig der havde gjort det. Jeg sad bare og ventede på der kom en betjent ind og snakke med mig, jeg ville sige at det hele var mig, så det ikke gik ud over nogle af mine venner for de havde jo bare hjulpet mig.

Jeg vågnede ved middagstid og kiggede ud af vinduet, solen skinnede og det var en rigtig dejlig sommer dag. Vi havde sommerferie, jeg tændte fjernsynet lå lidt i min seng og så tv, jeg lå og tænkte på hvad jeg skulle få dagen til at gå med, jeg fik lyst til at spille lidt fodbold så jeg skrev til Anders, Benjamin og Mads og spurgte om de ville med over og spille fodbold. En halv time efter var vi alle 4 over på banerne og i gang med at spille fodbold. Ude på vejen kørte der biler forbi, drenge der løb rundt og spillede fodbold, piger der sad og kiggede på ja en ganske almindelig dag for os. Der kom nogle af vores veninder hen så vi satte os lidt ned og drak lidt sodavand og snakkede. En af pigerne som hed Laura som jeg nok var lidt smålun havde fået et blåt øje, en brækket næse og en hel masse blå mærker. Jeg spurgte hvad der var sket, hun fortalte at hun havde slået op med sin kæreste og at han var blevet rigtig sur og havde tæsket hende. Jeg vidste godt hvem det var, han hed Morten og den dreng har jeg aldrig rigtig kunne lide, vi havde gået i klasse sammen siden 0. klasse men nu var vi blevet færdig med folkeskolen så nu var jeg fri for at høre på ham hver dag. Hun begyndte at græde og fortalte at han havde sagt at næste gang han så hende ville han dræbe hende. Jeg lagde armene omkring hende og trøstede hende og sagde at vi nok skulle hjælpe hende hvis der skete noget. Mads spurgte om vi ville med hjem og drikke hos ham efter vi havde spist aftensmad, det ville vi alle sammen godt. Klokken var halv 5 så jeg skulle også hjem og spise, Laura spurgte om vi skulle følges for hun boede på sammen vej, det ville jeg selvfølgelig godt så vi kørte hjem. Vi stoppede foran hendes hus sagde farvel og aftalte at vi skulle mødes foran hendes hus, efter vi havde spist, så vi kunne følges ud til Mads. Så kørte jeg selv hjem og spiste, jeg skyndte mig at spise, gik ud i køkkenet med min tallerken som jeg altid gør, jeg var lidt nervøs og så at der lå en lille kniv henne på bordet jeg tænkte det ville hjælpe på nervøsiteten jeg skyndte mig at tage den og lægge den ned i lommen så følte jeg mig mere sikker hvis nu vi skulle møde ham Morten. Jeg satte mig op i min seng og ventede på at Laura skulle skrive, jeg tændte fjernsynet slog om på noget fodbold det var en spændende kamp, men jeg syntes ikke rigtig den var spændende for jeg havde alt muligt andet i hovedet, jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Laura. Da jeg havde set 10 minutter af kampen fik jeg en besked, den var fra Laura hun skrev hun var færdig med at spise så jeg gik ned og sagde til min mor at jeg kørte hen til Mads. Jeg tog mine sko på og tog min cykel og kørte hen til Laura hun stod allerede og ventede med sin cykel foran hendes hus, vi sagde hej til hinanden og cyklede hen til Mads. Da vi kom hen til Mads var alle de andre kommet vi sagde hej til de andre og gik ind og satte os i sofaen. De andre der var der var Anders, Benjamin, Amalie og Anna. Mads kom ind med en kasse øl og tændte for noget musik. Vi sad og snakkede og hyggede os, der var god stemning og den kasse øl blev hurtigt tømt, klokken var blevet 10 om aftenen, vi var alle blevet lidt beruset. Vi gik alligevel op i byen alle sammen, der var en populær musiker på diskoteket så der var rigtig mange mennesker deroppe, jeg var rigtig nervøs for at Morten var deroppe for jeg havde lovet at hjælpe Laura hvis der skete noget men jeg har aldrig sloges før så vidste ikke hvordan det ville gå. Vi satte os hen i et hjørne af diskoteket og snakkede, jeg tog mod til mig og spurgte Laura om hun ville med ud og danse og det ville hun godt. Vi gik ud på dansegulvet og begyndte at danse, de andre rejste sig også op og gik ud og dansede. Pludselig kan jeg mærke der er en der tager fat i min skulder, først tænker jeg det er en af mine venner men da jeg vendte mig om fik jeg et chok for det var Morten der stod der, han sagde jeg skulle gå med ud alene uden at sige noget til nogen, han sagde han havde en kniv og at han ville stikke Laura hvis ikke jeg gik med, så jeg sagde til Laura at hun skal gå hen til de andre og vente der. Men hvis jeg ikke var tilbage om et kvarter skulle de komme ud. Så vi gik ud foran diskoteket og det er en af de få dage hvor der slet ikke er nogle mennesker ude, for alle menneskerne er inde på diskoteket, han tager kniven frem og siger jeg skal sætte mig ned, jeg tænker om jeg skal gå til angreb eller om jeg skal vente og se hvad der sker, jeg vælger at bare sætte mig ned og se hvad der sker. Han begyndte at stå og genere mig, det var jeg helt kold over i starten men så begyndte han at genere min familie, venner og Laura så syntes jeg han gik over grænsen, så jeg rejste mig og sagde han skulle hold sin kæft ellers ville jeg tæske ham om han så havde en kniv eller ikke havde. Han fortsatte så jeg slog ham i hovedet så han væltede og tabte kniven, pludselig kom mine venner og Laura løbende ud for der var gået et kvarter. Han rejste sig op og jeg havde helt glemt kniven han havde den på ryggen så jeg ikke kunne se den han prøvede at stikke mig i maven men jeg nåede at få min arm i vejen så han kun ramte den, drengene løb hen og slog ham ned og begyndte at stå og sparke til ham, og pigerne kom hen og hjalp mig, de spurgte om de skulle ringe til ambulancen men jeg sagde det var skulle de ikke, jeg rejste mig og hjalp Morten op at stå, jeg sagde til ham at hvis han nogensinde igen rørte mig eller nogle af mine venner ville jeg dræbe ham, han slog mig igen og slog ud efter Laura som løb og han løb efter, heldigvis var han ikke så hurtig så jeg kunne nemt indhente mig, jeg tog kniven som jeg havde taget der hjemme op af lommen og stak ham i maven også sagde jeg til de andre at vi nok hellere skulle løbe hjem. Da jeg kom hjem var mine forældre gået i seng så jeg tog noget forbinding og bandt om min arm og gik i seng. Næste morgen da jeg stod op havde jeg rigtig ondt i armen så jeg tog en langærmet på og sagde til mine forældre jeg gik hjem til Mads men jeg gik hen på skadestuen, de sagde jeg skulle sidde mig i vente værelset så jeg satte mig ned og tog avisen op som der lå ved siden af, på forsiden stod der teenager død af knivstik så jeg slog op på siden hvor det stod. Og læste artiklen der stod at hans navn var Morten, så vidste jeg godt at det var mig som var blevet morder, jeg fik det rigtig dårligt og gik min vej vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Gik hen i parken og satte mig på en bænk, og tænkte på hvad der nu ville ske. Min telefon ringede det var min mor der ringede og sagde at jeg skulle komme hjem, hun sagde jeg skulle skynde mig så jeg skyndte mig hjem uden at tænke nærmere over det. Da jeg kom til min vej så jeg at der holdt en politibil uden foran vores hus, igen fik jeg det rigtig dårligt men jeg tænkte at det nok ville være bedst at gå hjem. Jeg gik ind og tog mine sko af og gik ind i stuen og satte mig ned i sofaen min mor fortalte at de to betjente havde noget at spørge mig om og at jeg skulle sige sandheden. De spurgte om hvorfor jeg havde en langærmet trøje på når det nu var så varmt udenfor jeg blev nød til at vise dem armen, og det sagde at de først ville køre mig på skadestuen også på politistationen, de fortalte mine forældre at jeg var hovedmistænkt i et knivstik, mine forældre spurgte mig om det var mig der havde gjort det og jeg kunne ikke lyve for mine forældre så jeg svarede ja. Jeg satte mig ud i politibilen og kørte med på skadestuen, jeg spurgte dem om hvor mange år jeg skulle sidde i fængsel, de fortalte at det normalt var omkring 12-14 år så jeg blev rigtig bange for jeg kunne ikke holde ud at sidde i fængsel i så lang tid.