Ioner og bindinger: kemisk redegørelse og forsøgsrapport

I denne rapport vil jeg komme ind på bindinger, hvad det er og hvilke der findes. Jeg vil fortælle om ioner og det periodiske system. F.eks. om at afgive og optage elektroner. Derudover vil jeg lave nogle forsøg som er: Ion-jagt, syreregn, destillation og forbrænding af kulstof. Jeg vil også fortælle lidt om de kovalente bindinger jeg kender og har hørt om fra tavlen.

Teori

Bindinger:Der findes tre forskellige bindinger: Kovalente, metalbindinger og ionbindinger. Metal er varmeledende, det har metalglans og findes under ’’trappen’’ i det periodiske system. Ioner og ionbindinger bære elektrisk strøm og Kovalente bindinger leder ingen strøm overhovedet. Kovalente bindinger: det er når to atomer deler to elektroner i en binding. Den vises med en streg mellem atomerne. Metaller og ikke metaller danner ikke kovalente bindinger, men derimod ionbindinger. Men dog kan ionforbindelser have en vis kovalent karakter, da forskellen i elektronegativitet mellem sådan to atomer kan være mindre end 2.Ionbindinger: En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner. I atomer er de elektroner der omkredser atomkernen ordnet i såkaldte skaller, der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge oktetreglen "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer optager eller afgiver elektroner for at opnå at den yderste skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. ioner, og to sådanne ioner med elektrisk ladning af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.Metalbindinger: Metalkrystallerne er opbygget af metalatomer som har afgivet deres yderste elektroner til en fælles "elektronsky" som flyder frit mellem de positive metalatomer. Elektronskyen binder metalatomerne sammen, denne bindingstype kaldes en metalbinding. Da elektronerne kan "flyde frit" er metallerne gode varmeledere og elektriske ledere. Metalatomerne sidder i et metalgitter som danner krystallen.