Efterladt eller frelst?

Jeg vågnede ved at min mobil ringede. Jeg skyndte mig hen til den for at tage den, men jeg nåede den ikke. Jeg så der var tre mistede opkald og fem ulæste beskeder. Beskederne var fra mine to bedste venner, Tim og Carsten, som jeg havde kendt lige siden fjerde klasse. De fem beskeder var ikke særlig lange, højst fire ord, men budskabet kom klart og tydeligt frem i hver besked. Jeg havde sovet over mig. Jeg tjekkede klokken og så at den var ti over elleve. Jeg nåede ikke at pakke taske, jeg nåede ikke at spise og jeg nåede ikke at tage et bad. På vej hen til skolen mødte jeg selvfølgelig min mor som skulle hente min lillesøster som lige havde fået fri. Først sagde hun jeg lignede en der lige var stået op, bagefter spurgte hun hvorfor jeg ikke sad henne i klassen og om jeg havde fået lov af min lære til at tage hjem. Jeg svarede bare ja og sagde at jeg bare lige havde været hjemme og hente nogle bøger, men skulle skynde mig tilbage. Det kunne ikke gå hurtigt nok. Da jeg endelig kom op på skolen var det store frikvarter lige begyndt. Der løb små børn rundt over alt og nogle gårdvagter gik rundt og prøvede at få kontrollen, hvilket ikke gik så godt. Indenfor gik der et par lærer rundt, men jeg sneg mig lige så stille hen mod klasselokalet og da jeg endelig var noget ind i klassen, uden at blive set af nogen af lærerne, ringede Simone, min kæreste, og sagde at jeg efter skole skulle komme hjem til hende, for der var noget meget vigtig vi skulle snakke om. Mig og Simone havde været sammen i to år og lidt til, men jeg blev alligevel lidt nervøs efter opkaldet, hvad nu hvis hun slog op. Jeg tænkte på det hele dagen, jeg kunne ikke få det ud af hovet ikke engang da vi fik lov til at spille fodbold i timen. Jeg fik en mistanke om at nogle af pigerne fra min klasse vidste hvad det handlede om, men de fniste ikke som de plejede, de så død seriøst på mig. Efter skole spurgte jeg både Tim og Carsten om de vidste hvorfor alle pigerne kiggede så seriøst på mig, men de sagde ikke andet end ”tag hjem til Simone, dér får du svaret”. De kiggede begge to skuffede på mig, rystede på hovet og vendte derefter om og gik hver til sit. Hvad fanden foregik der, alle var lige pludselig enten sure på mig eller skuffede over mig. Hvad har jeg gjort. Sidste gang alle var sure på mig var da jeg kom ind i klassen. Det var i fjerde klasse, alle havde sin gruppe venner så der var ingen der ville snakke med mig. Det var først i sjette klasse jeg fik rigtige venner, det var da Tim startede i klassen og senere Carsten.