Forladt

Jeg var lige stået op, det var søndag. Jeg gik nedenunder for at spise morgenmad. Min mor og far stod og trippede og var rigtig glade. Jeg kiggede undrende på dem og spurgte, hvorfor de var så glade her til morgen. De fortalte, at vi skulle ud til det sted hvor jeg engang havde boet. Jeg kiggede skræmt på dem, jeg hadede det sted som pesten. Jeg tænkte tilbage da jeg var cirka 14 år (jeg er 16 år nu). Jeg husker det som var det i går. Jeg var løbet hjemmefra, jeg havde taget min ynglings dukke med, jeg gik aldrig ud uden den dukke, mit liv var ødelagt, hvis jeg ikke havde den dukke. Jeg tænkte på, at jeg ville begå selvmord, jeg stod med mine fødder ude i vandet og min dukke lå på en sten tæt på hvor jeg stod. Jeg kiggede over mod dukken og smilede. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå ud i vandet, jeg tænkte over alt det lort der var sket i mit liv, der trillede en tårer ned af min kind, jeg tænkte på alle der havde svigtet mig, mine gamle venner havde droppet mig for at være sammen med de "seje" de var begyndt at ryge og tage stoffer, mens jeg altid har været "fars pige". Jeg begyndte stille og roligt at gå ind mod strandkanten igen, jeg tænkte over alle de gode ting ved mit liv, og fandt så ud af at jeg ville droppe at begå selvmord og bar leve som et helt normalt menneske, spørge min mor og far om at flytte lngt væk og starte forfra. Jeg gik i mine egne tanker, jeg glemte alt om dukken. Jeg gik tit sammen med min bedsteveninde, hun hed Julie, hun betød alt for mig, jeg ville nærmest ikke kunne leve uden hende. Vi kunne snakke om alting. Her på det sidste havde hun fået en kæreste der hed Casper, han var virkelig sød, jeg kunne godt lide ham før Julie, Julie vidste ikke at jeg kunne lide Casper,det skulle hun heller aldrig vide, fordi så ville hun få dårlig samvitighed. En dag var Casper, Julie og jeg sammen, vi var hjemme hos mig. Vi sad i min seng, Casper sad i midten, vi snakkede om skolen. Julie sagde at hun lige skulle på wc, da Julie var gået, rykkede Casper tættere og tættere på mig, han begyndte at sige at han ville slå op med Julie, fordi han meget bedre kunne lide mig, jeg fik det dårligt og sagde at jeg altså ikke kunne lide ham (selvom jeg aller helst bare ville kysse ham og fortælle at jeg virkelig godt kunne lide ham) han lænede sig op ad mig, han kyssede mig. Det føltes så godt, han var virkelig en god kysser, det føltes som om vi sad og kyssede i 20 minutter. Lige pludselig stoppede han med at kysse mig, jeg kiggede undrende på ham og kigged op mod døren. Julie stod i døråbningen, der løb en tårer ned af hendes kind, hun løb, jeg prøvede at følge efter hende og forklare det, men Casper holdt fast i mig og sagde at hun bare skulle have noget tid. Casper og jeg sad og snakkede lidt bagefter og aftalte at dette aldrig skulle ske igen og vi ville forklare Julie hvad der var sket. Senere på dagen tog Casper hjem. Jeg prøvede at ringe til Julie men telefonsvareren startede hver gang. Jeg loggede ind på facebook, jeg ville skrive en lang besked på Julies status og fortælle hvor meget hun betød for mig. Jeg gik ind på hendes profil og så hvad der stod på hendes status. Jeg fik et chok og vidste med det samme hvem statussen var til. Casper ringede til mig og fortalte at Julie havde slået op med ham, og det var alt sammen min skyl. Han blev rigtig sur på mig og sagde,