Mistanken

Der begyndte at blive varmt inde i det lille rum. Sveden begyndte at dryppe af mig. Hvorfor lige mig, vi var fire drenge om at tage den bil, Også var det lige mig der blev taget. Pis tænkte jeg, hvad mon mor og far siger til det her, jeg plejer aldrig at lave noget ballade. Det er faktisk første gang jeg laver noget ulovligt. Bare jeg ikke kommer i fængsel eller får en plet på min straffeattest. Så går min drøm om at blive læge, nok ikke i opfyldelse. Jeg hørte et skrig eller var det et råb, ude fra gangen. Jeg begyndte at svede mere, ryste mere og jeg blev mere bange. Men ville nok ikke lige tænke at en afhøring ville være det mest uhyggelige sted på jorden, men jo, jeg ville hellere vælde på cykel end at være her. At sidde i det lille rum med et bord og tre stole, lugten af gammel røg og sved, væg ventilatoren, og skrigende eller råbende fra gangen, og en masse andre små lyde. Uh det var virkelig klamt og ikke mindst ret uhyggelig. Der var ikke gået mere end 10 minutter men det føles stadig som 3 timer. Hvad ville der ske mon ham eller hende jeg skulle afhøres af var en gammel skid? Så mange spørgsmål så få svar. Det værste at tænke på var om jeg ville kunne få mit drømmejob, med et fængsel straf eller plet på straffeattesten. Det ville virkelig være noget lort, jeg vil ikke bruge resten af mit liv på at klippe hække eller gøre rent på gaden som en eller anden kommunearbejder. Lige pludselig fik jeg en anden tanke op i mit hoved, kom jeg nogle sinde til at se mine forældre igen? Hvad vis jeg kommer på sådan et hjem for børn der ikke kan styre sig. Hvad med mine venner? Jeg er kun 15 år gammel og jeg ville gerne have de sidste år hjemme inden jeg flytter hjemme fra. Min t-shirt var gennem blødt af sved, og mine negle var helt bidt af. Kunne ham eller hende der skulle afhøre mig ikke bare til at skynde sig. Så jeg kunne få det overstået. Jeg gider ikke sidde her mere, jeg vil hjem! Det banker på døren ind kommer en lille fed gammel mand, med skæg i hele hovedt han lignede en abe. Han går stille og roligt hen og nærmest smider sig på stole, så den er ved at knække. Han tænder en smøg og hælder kaffe op. Han sidder og kigger på mig i 1 minut vil jeg skyde på, hvad tænker han mon? Prøver han at skræmme mig? Så sige da noget Hr. Betjent! Han åbner munden, men siger han noget, nej? Han slår bare en lille bøvs, og hoster en gang. Det var som om at der var jordskælv inden i mig, og at der bare løb lava ned af mig. Jeg sad og kiggede ned i bordet og tænke tilbage i mit liv, jeg har sgu aldrig lavet noget lort før? Jeg har da næsten altid gjort hvad jeg blev bedt om, også første gang man laver en fejl, så går det galt. Betjenten siger endelig noget "hej Mathias", jeg kigger op og overveje og sige hej, men nej nu det min tur til at være lidt kold. "Det er noget værre lort du har lavet" siger han stille og roligt mens han tager et sug af smøgen, og byder mig på en. Igen er jeg bare kold, og han trækker pakken til sig igen. "Vi vil gerne vide om du har gjort det her alene"? "Ja jeg var den eneste i bilen" svare jeg igen. "Hvorfor gøre sådan noget? du virker ikke som en ballade mager". Der gik lidt tid, jeg viste faktisk ikke rigtig hvor jeg gjorde det. "Jeg synes det kunne være sjovt at prøve at køre bil, også gjorde jeg det bare". "du heldig der ikke skete dig noget Mathias, det kunne være gået virkelig galt. Nu kørte du så heldigvis ude på de små landeveje, og ikke inde i byen" siger betjenten. Alle de tanker om min fremtid kommer op igen, der er et par minutters stilhed. Men jeg må hellere få svaret ham, så jeg forhåbentlig snart kan komme hjem. "Jeg er meget ked af det hele, jeg ville aldrig kunne finde på at gøre sådan noget her igen ALDRIG!" "Mathias det kan jeg næste godt fornemme på det hele, du er heldig denne gang" siger han og stopper. Hvad mener han? Hallo sig da noget mere? Jeg kigger på ham, han tager det sidste sug og slukker smøgen. "Du slipper med en advarsel denne her gang min ven, men sker det igen skal du ikke være så sikker på at du slipper så nemt" siger han med et lille smil. Jeg råber nærmest inden i mig selv, ryster ikke mere og sveden stopper. "Tak Hr. Betjent". Han kigger på mig og smiler bare, "Du vil komme i kontakt med nogle SSP medarbejder, som skal hjælpe dig med at holde dig ude af kriminalitet". Jeg nikker, og igen kommer alle tankerne tilbage. Intet fængsel straf, ingen plet på straffeattesten YES! Så har jeg da stadig min fremtid, min familie og mine venner. Dog skulle jeg da nok lige give min forældre en rigtig god forklaring på det hele, og måske ville jeg få lidt stuearrest, men det var da lige til at overkomme. De andre drenge skyldte mig også en kæmpe tjeneste nu, en tur i byen eller noget. At tage alt skraldet, var nok de færreste der ville have gjort. Betjenten sagde mine forældre var på vej, og at de lige skulle snakke med dem. Igen blev jeg da lidt nervøs, jeg rystede og svedte. Men kunne det være så galt? Nej det kunne det ikke, jeg måtte bare tage den straf som mine forældre gav mig. Jeg har jo nok fortjent det, eller ja jeg har fortjent det.