Ingen så rigtig Michael som noget, han var der bare. Da han, efter skolen skulle ud og finde arbejde, havde han meget svært ved det. Dels fordi han ikke havde de bedste karakterer med fra skolen, men også fordi han var et nul!
Han var egentlig ikke dum, bare for doven til at arbejde i skolen. I virkeligheden kunne han alt det matematiske, og fysik var han heller ikke for dårlig til. Det eneste han ikke kunne finde ud af var det sproglige, dette var nok også en af grundende til folk ikke kunne lide ham. Han stammede! Og byttede om på ord, så folk blev hurtigt trætte af at tale med ham.
Michael var forældreløs og havde været det siden han var fem. Så han havde jo heller aldrig haft chance for at lærer at tale ordentligt.
Heller ikke på børnehjemmet i Ølby, fik han lært at tale ordentligt. Ingen tog sig af ham, og hver gang noget gik i stykker fik han skylden. Det eneste gode ved børnehjemmet var at han fik mad og husly, uden at skulle betale. Så var den daglige stuearrest, uden han havde gjort noget jo lige gyldig. Men alt dette sluttede da han fyldte 16, der fik han lov at gå på kontanthjælp på 2.000kr/måneden, til han fandt sig et job.
Det er gratis at oprette en konto