Dette projekt er et projekt i Psykologi C. Opgaven går ud på at vi skal beskrive ungdommens historie de sidste 50 år. Vi vil starte med lidt teori om ungdomsperioden, dette vil ske ud fra Erikssons psykologiske teorier om ungdomsperioden.
Ungdomsperioden (adolescens) svarende til pubertet
I løbet af relativ kort tid, sker der en voldsom udvikling af individet fra barn til (ung) voksen. Der sker en kraftig fysisk udvikling, dvs. en vækst og forandring af kroppen, der sker en kønsudvikling med store psykiske ændringer, de unge kan tænke abstrakt, dvs. løsrevet fra det konkrete, de bliver interesseret i det modsatte køn, i nye opgaver, i nye interesser, i hvad man kan blive som voksen osv. Alt dette – kombineret med de ændrede krav fra omgivelserne – stiller store krav til individet selvopfattelse, dvs. dets identitet.
Erikson benævner krisen her som ”identitet kontra identitetsforvirring eller negativ identitet”. Psykisk set skal de unge lære at kanalisere eller opretholde et forsvar mod det øgede indre impulspres fra bl.a. de seksuelle drifter. Samtidig skal de lære at forholde sig til det øgede pres fra reklamer, grupper mv. Den unge skal finde sig et ståsted i verden og må derfor lære at benytte yderligere konfliktfri energi (fx sublimeret energi) i et stadigt mere forpligtende forhold til samfundet gennem uddannelse og arbejde.
Det er gratis at oprette en konto