Jeg kan huske at jeg var omkring 6 år, min mor havde lige købt en ny taske til mig, fordi jeg skulle nemlig gå i skole, Selmoseskolen som min far, samt resten af min familie har gået på. Nu følte jeg mig lidt ældre, fordi nu gik jeg ikke i børnehave, nu skulle jeg selv tage til skole og ikke blive afleveret hos børnehaven for at blive passet, men skulle passe på mig selv og lære noget nyt. Jeg var faktisk slet ikke nervøs for at starte i skole, jeg kendte alle sammen vi var fra samme kvarter og kendte hinanden fra børnehaven. Mit hus fra skolen var ikke langt jeg boede faktisk tættest på skolen end de andre børn. Jeg vågnede 7:30 hverdag. Jeg havde masser af tid, jeg kom aldrig for sent og var heller ikke bange for at komme for sent og at de skulle skælde mig ud.
Det var en varm efterårsdag år 2000 solen skinnede, de nye små børn som skulle starte i 0. klasse var glade. De fleste var mødt op med deres forældre i hånden, generte og følt sig lidt utilpasset. Jeg havde mødt nogle ældre børn end mig, ved legepladsen jeg var bange for dem, fordi de var højere end mig og ældre end mig, når jeg tænker tilbage kan jeg ikke forstå hvorfor jeg var bange for dem. Når jeg prøver at tænke tilbage kan jeg huske at vi altid skulle sidde i en rundkreds og tale om hvad vi havde lavet i vores weekend. Det var jeg ikke meget for, en pige som var genert og indadvendt var tvunget til at fortælle hvad hun lavede i weekenden aldrig i livet. Om sommeren kan jeg huske at vi måtte gå ind med vores sko, men om vinteren skulle vi skifte ude i gangen, fordi der ville blive beskidt med alt det sne og sand/mudder vi havde under støvlerne. Enten havde vi hjemmesko med eller havde strømpesokker på, der var to reoler og to knagerækker uden for klassen, de var placeret på hver sin side.
Det er gratis at oprette en konto