Syreindhold i citrusfrugter og fremstilling af salte

Formålet med forsøget er, at finde ud af om ens egen smagsbedømmelse svarer til den virkelige surhedsgrad.

Materialeliste:

lime

grapefrugt

citron

citronsaft

plastsprøjter

små glas

BTB

Natriumhydroxid

glasrørepinde

Først smagte vi på alle citrusfrugterne og skrev ned hvilke vi syntes var surest, mindst sure og derimellem. Ud fra egne smagsløg kom vi frem til dette: (surest er nr. 1)

Citronsaft

Citron

Lime

Grapefrugt

Så ville vi undersøge hvilke der i virkeligheden var surest. Det gjorde vi ved, at dryppe noget BTB ned i hver af citrussafterne.

Derefter dryppede vi natriumhydroxid til farven ændrede sig til blå. Så kiggede vi på hvor meget natriumhydroxid vi havde puttet i, og ud fra det, kunne vi afgøre hvilke af frugterne der var surest.

Resultat:

Så meget natriumhydroxid skulle der bruges i:

Citron: 3 ml. Citronsaft: 2,1 ml. Lime: 2 ml. grapefrugt: 1,5 ml.

Fremstil et slat

Formålet med forsøget er, som det af titlen fremgår, at fremstille et eller flere salte af forskellige kemikalier uden en konkret konklusion

Materialeliste:

porcelænsskål

trefod med net

reagensglas

reagensglasstativ

magnesium

ammoniak

gasbrænder

saltsyre

svovlsyre

natriumhydroxid

glasrørepinde

først neutraliserede vi svovlsyre og natriumhydroxid og kogte derefter væsken væk, så der kun lå salt tilbage (NaSO4).

Så fremstillede vi HCINH3. det gjorde vi med samme fremgangsmetode som med NaSO4, vi udskiftede bare svovlsyren med saltsyre og natriumhydroxiden med ammoniak. Det sidste salt HCIMg fremstillede vi ved at putte et stykke magnesium ned i et reagensglas med saltsyre. Magnesiummet blev hurtigt opløst og vi kogte væsken til kun saltet lå tilbage.