Men ud over sletten ser hun ét lys, hun kan ikke rigtig få øje på det, men lyset bliver støre og støre. Det er helt klart nu, hun kan nu se en lille mand som er lidt kraftig, komme gående ud fra sletten. Han har fuldskæg og langt mørkt men også gråt hår, han er nok omkring de halvtreds år, og kvinden ved ikke hvem han kunne være.
Manden går hen, og banker på døren. Kvinden går ned og lukke op, og hun ser på ham med et suk. Han har blod på tøjet, har en flænge på halsen og ser udmattet ud.
Han begynder at snakke, med sin dyb og mørke stemme ” Hej, er du Lisa?” Spurgte han om og ventede på svar. ” Ja det er mig, hvorfor?” sagde kvinden og ser forbavset ud. ” Jeg har ledt efter dig i lang tid.” Svarede den lille mand med trætte øjne og skæve tænder. Kvinden kiggede mærkeligt på ham og sagde ” Hvem er de og hvad vil de?”. Jeg kan ikke udtale mit navn nu, men jeg har en besked her fra din mor.” ”min mor.” er hun ikke død, jeg har prøvet at finde hende men kunne ikke få svar, jeg har sendt breve men jeg har aldrig fået noget igen?” manden så lidt nervøst på hende og siger ”men nu har du fået svar, og jeg må hellere gå igen.”. Lisa tager brevet som er sne hvidt, men enkelte blod pletter nogle steder. ” lige en sidste ting, mit navn er svend, og jeg er din far” siger manden og falder om på stedet. ”far?! Far, far du må ikke gå fra mig, endelig fik jeg dig at se!” råber Lisa og prøver at få ham til live igen. ” Hvem har gjort det her far!” råber hun men for ingen svar, men hun ser nu hvorfor, hun holder sin hånd på hans hals hvor han har fået en flænge, det ligner noget fra et sværd.
Det er gratis at oprette en konto