Dette er et uddrag fra romanen ’’Dværgen’’ som blev skrevet i 1944 af den store svenske forfatter og digter Pär Lagerkvist (23. maj 1891 – 11. juli 1974). ’’Dværgen’’ blev en af hans mest gennembrydende romaner. Historien finder sted i renæssancen (1401-1527). Uddraget handler om en dværg og hans syn på menneskerne. Dværgen Piccolino arbejder ved hoffet som fyrstens tjener og højre hånd. Alt hvad man hører, hører man igennem ham, altså det vil sige bogen er en gengivelse af hans dagbog som han løbende skriver, det er kun hans tanker vi hører (s. 9) ’’Jeg nævnte, at mit ansigt var akkurat ligesom andre mænds. Det er ikke helt rigtigt, for det er meget furet, ganske overstået med rynker’’ Her starter han med at beskrive sig selv, som lille af bygning, men ellers (s. 9) ’’velskabt, med de rigtige proportioner’’ men så indrømmer han at hans hoved er lidt stort, en bred men ikke så høj pande, med sammenvoksede øjenbryn, men det syntes han ikke er en fejl, han er tilfreds med sig selv. Det er mere alle andre der ikke ligner ham, der er noget galt med, han hader dem alle. De dværge han har kendt syntes han var grimme og ynkelige, de havde lyse stemmer i modsætning til hans dybe og mørke stemme, selvom han ser sig selv som en del af dværge racen, hader han dem. Dværgen giver udtryk for at han er fjendsk, kold, falsk, arrogant og ufølsom, manipulerende, en blodtørstig person, der væmmes ved godhed, kærlighed og naturlighed, og fornøjes ved ondskab, magt, had og hævn. Det kan man se på (s. 10) ’’Han er den eneste, jeg har mødt, som jeg ikke foragter. Han er meget falsk.’’ Dværgen fortæller hvordan han har dræbt en anden dværg ved at kvæle ham, det fortæller læseren hvor ondskabsfuld han er. Han hader ’’menneskerne’’ for deres svaghed for kærlighede og glæde, han har det bedst når krigen raser og blodet flyder på slagmarken. Dværgen væmmes ved menneskernes opførsel, udseende, renlighed og deres hygiejne og det får ham til at hade dem endnu mere, han beskriver sig selv som meget renlig. Dværgen ser ned på kvinder, han er overhovedet ikke tiltrukket af dem, han har ingen dybe følelser for nogen (s. 53) ’’Kvinder er jo ligesom rotter, de kender ikke nogen hindring, de æder sig igennem hvad som helst’’. Det eneste menneske dværgen ikke hader eller ser ned på, er Fyrsten, han beundre fyrstens magt og hans kolde og falske facade og hans snedige og uretfærdige krigsmetoder (s. 58) ’’Han er en stor Fyrste’’ (s.61) ’’Jeg er fuld af stolthed over at være dværg hos sådan en fyrste’’. Romanen er skrevet i nutid med Dværgen Piccolino som 1. persons jeg-fortæller, det er skrevet som dværgens ’’bemærkninger’’, altså en slags dagbog hvor han beskriver sine tanker, hemmeligheder og meninger om alt hvad der foregår omkring ham i hoffet. Dværgens ’’bemærkelser’’ henvender sig direkte til læseren som få et indblik i ham som person. Dværgen stiller sig selv mange spørgsmål som forbliver ubesvaret, (s. 11) ’’Hvordan er hans forhold til fyrstinden? Er han også hendes elsker’’? læseren bliver hurtigt en del af dværgens tanker og bliver mere fanget af historien fordi læseren tager stilling til spørgsmålene. Temaet i romanen er to kontraster, det positive overfor det negative. Dværgen ser alt det onde og de dårlige egenskaber som noget positivt. Han er modstander af alt det almindelige som mennesker normalt vil se som smukt og godt, men dværgen isolerer sig fra omverdenen. Altså da ’’Dværgen’’ er udgivet i 1944 under 2. verdenskrig, er det oplagt at tolke romanen som en henvisning til nazismen. Dværgens ondskab kan være et muligt billede af nazismens onde ’’væsen’’ Adolf Hitler. Dværgen forsøger at undgå at blive et individ, som ellers var typisk i renæssancen, han udskiller sig meget for netop den tids mennesker, i starten af romanen betegner han sig selv som en del af en gruppe, en dværg. En dværg af en race af mennesker og ikke et individ. Altså så vil jeg tro at dværgen på en måde er modstander af renæssancen, eller den udvikling der foregår, netop at blive et individ. Dværgen beskriver igennem hele bogen, hvordan han hader ’’mennesket’ og hvordan mennesket opfører sig (s. 106) ’’Denne modbydelige slægt, som ikke fortjener andet end at blive udryddet’’. (s. 106) ’’Alle disse væsener som kalder sig mennesker og som fylder én med lede og væmmelse. Hvorfor skal de leve? Hvorfor skal alle disse forløjede falskmøntnere og hyklere være til? Disse skamløse væsener gid de må brænde i helvedes ild’’ lidt ligesom nazisterne under 2. verdenskrig hadede jøderne, hader dværgen altså en bestemt ’’gruppe’’ eller ’’race’’. Der er mange ligheder mellem dværgens fyrste og nazismens Adolf Hitler, (s. 14) ’’Fyrsten er stor og en mægtig mand. En mand som lægger store planer, og som ved, hvordan han skal sætte dem i værk. Han er et handlingsmenneske..’’. Måde magten var fordelt i renæssancen minder rigtig meget om magten under styret i nazi Tyskland, altså jeg mener at denne roman er tidstypisk, at det er en skjult kritik af nazismen under 2. Verdenskrig.
Det er gratis at oprette en konto