Træt, hårdt, forkerte, smitsomt, barnlig, urimelig, bekendt, vare, romantisk, dyre, lang, kedsommeligt, blodigt, banal, ældre, snublende .
De er meget negative.
Der ikke ret mange tegn fordi, det skal give en fornemels af at det hele er en store elendighed ,som ikke har nogle ende.
Man fremhæver det først for at give det ekster betydning.
Digtets indhold: Digtet drejer sig om om person der er yderst træt af sin krop. Stemningen er noget tung, da det er negative ting der bliver pragt på banen for det meste. Efterhånden som digtet skrider frem, bliver hun mere og mere vred på en måde, og når hun ender med at sige, at den bliver 'ældre og ældre og snublende', har hun nærmest givet op. Fortællerform: Det er jeg-fortæller og synsvinklen er hende selv, der ser hende udefra. Jeg har et billede af, at fortælleren er alkoholiker, da hun snakker om forkerte flasker, bænke og drikkegilder. Jeg forestiller mig en tynd, mager, rynket krop. Gråt langt hår, og gule tænder. Digtet er bygget op af beskrivelser af hendes krop og følelser. Digtets form: Digtet er delt op i to strofer. Først en mindre og derefter et lidt større. Hvis det er den her meget tynde, mager person, så viser det det jo meget godt, at digtet er langt og tyndt. Digtets lyd: Når jeg læser digtet højt lægger jeg trukket på adjektiverne, så det er dem jeg vil have frem i digtet. I digtet er der mange korte vers, og man bremser hele tiden op. Det gør digtet hårdt at læse, dvs lydene bliver hårde. Digtets sprog: Jeg lægger specielt mærke til ordene 'smitsomt lokale'. Det er der jeg begynder at undre mig over, hvad det i virkeligheden er jeg sidder og læser. Der er billedsprog som 'Og så er der hjertet, den begynder at sukke, det er gået i stykker'. Det er billedplanet, da et hjerte ikke kan sukke og gå i stykker i virkeligheden.
Det er gratis at oprette en konto