Hvad tænker jeg om lufthavne? Hvilke følelser bringer de frem i mig? Får de mig til at tænke på nået? Får de mig til at huske tilbage på noget? Kender i følelsen man får, når man skal til at gå igennem metaldetektor? En følelses af hvad nu hvis jeg pipper? Hvad vil de så gøre? Selvom man ved, at man ikke har noget på sig som man ikke burde, så tænker man alligevel på, hvad der ville ske når jeg går igennem. Engang var jeg tæt på at få taget min pung i lufthavnen, fordi den kan bruges som et knojern, men da vagten knapt kunne få halvdelen af sine finger igennem den, besluttede han sig for, at jeg måtte beholde den. Følelsen jeg havde, da han spurgte om det var min pung var underlig, man følte ikke rigtig noget, men tænkte kun på om han ville tage den eller ej. Jeg forstår ikke folk, der er bange for at miste sin baggage i flyet, selvfølgelig hører man om nogen, som måtte overleve en uges ferie uden baggage, men ud af de millioner mennesker der rejser med fly om dagen, er der nok allerhøjst 1000 personer der får sendt sin baggage forkert. Sidst jeg skulle ud at flyve, skiftede vi fly i Frankfurt, der var jeg ikke spor nervøs for min baggage, det eneste jeg tænkte på, var om min parfume ville gå i stykke under turen? Men bekymringen for at miste min baggage kommer nok på et tidspunkt, når jeg selv skal til at printe billetter, selv skal finde den rigtige gate, lige nu er det mest mine forældre der har styr på det. Jeg ved bare, at det er ikke sidste gang jeg har været ude at flyve. Jeg kan godt lide at gå rundt i lufthavnen, alle de forskellig mennesker på et og samme sted, folk med forskellige baggrunde, nogen rejser måske fordi de skal til møde, andre fordi de har sparet op i flere år for at tage til USA. Jeg skal faktisk til USA i et måneden næste sommerferie, det bliver min længste tur i fly indtil videre. Jeg har altid gerne vil prøve at flyve om natten, se ud over storbyerne, se hvordan de lyser op, hvordan nået så stort kan blive så småt, tankerne der vil komme til en når alle de andre i flyet sover, og man sidder i sin hel egen verden med musik i ørene, mens man kigger ud over horisonten. Man føler sig fri når man er ude at flyve, bare det sus man får i maven når man letter og lander, man kan hellere ikke undgå en lille følelse, af hvad nu hvis noget går galt? Hvad nu hvis vi bliver nød til at nødlande midt ude på havet? Vil jeg overlever, selvom man inderst inde godt ved at det ikke vil ske, chancen for at noget skulle gå galt er 1 ud af 2 millioner, nogen siger endda, at risikoen for at dø i et flystyrt er lige så lav som at se Elvis Presley komme flyvende i en flyvende tallerken, det siger bare lidt om, hvor lav en risiko det er. Prøv at forstille dig at komme ud for et flystyrt, hvem vil være bekymret for dig? Hvem vil besøge dig, når du ligger i koma på hospitalet? Hvad vil de fortælle dig, når det er deres måske sidste samtale med dig? Hvordan vil jeg selv have det hvis, at min bedsteveninde er kommet ud for et flystyrt? Jeg vil nok fortælle hende om, hvor meget jeg holder af hende, takke hende for alt hun har gjort for mig og genfortælle vores bedste minder. Men mest af alt vil jeg nok ønske, at noget havde stoppet hende i lufthavnen, at hun måske fik taget sin pung i metaldetektoren, og derfor blev holdt tilbage og missede flyet, eller at hendes bagage var blevet sendt til London i stedet for Paris, bare noget der vil have stoppet hende fra at komme med det fly. Men min pointe med det hele er at, når jeg tænker på lufthavne, så tænker jeg på alle de mennesker der mødes på samme sted, alle har forskellige baggrunde, forskellige religioner, nogen rejser måske med fly hver dag, andre har set frem til deres flyvetur i årevis. Der er forskellig følelser samlet i lufthavne, nogen er spændt på at komme ud at rejse, de har det ligesom mig, de elsker suset man får i maven når flyet letter. Andre har flystræk, og hader at de ikke bare kunne køre i bil i stedet, men deres familie har tvunget dem til at tage flyet. Der er også dem, der har ventet flere måneder på at deres elskede skulle komme hjem fra krig, er de stadig den samme person som de var før de tog af sted? eller har krigen forandret dem? Nogen har minder i lufthavne, det kan være at de mødte deres eneste ene, den dag de fløj med American airlines fra Amsterdam til Los Angeles, måske var det på dette tidspunkt, at drømmefyren tilfældigvis sad på sædet ved siden af. Jeg ved bare, at hver gang jeg tænker på lufthavne, kommer jeg altid til at tænke tilbage på de gange jeg har været ude at rejse, hver rejse har et lille minde i lufthavnen, da jeg skulle til Gran canarie var jeg ved at få taget min pung, da jeg skulle hjem fra London, sad vi i lufthavnen og spiste pandekager midt om natten, og da jeg skulle hjem fra Barcelona, drak jeg omkring en liter grøn te, lige inden vi skulle til at tage flyet fra Frankfurt til Billund.
Det er gratis at oprette en konto