Alfred lå i vandet bange og udkørt, løkken lå stadig rundt om halsen på ham, følelserne fløj rundt i hovedet på ham. Hvor var hans kæreste, hvorfor var han ikke gået bort for længst, tankerne gik gennem hans hoved voldsomt og hårdt ramte følelserne ham, det gav et stød for hver gang en uventet følelse udbrød. Alfred greb fat i noget drivtømmer der kom ude fra han klamrede sig til det og holdet om det så hårdt han kunne. Vandet var iskoldt og det fossede ind gennem døren i bageriet, men hvad gjorde det? Han var alligevel ikke bange for døden mente han selv, men mest af alt længtes han efter sin forlovede Karen Margrethe Nielsen som var død af en bordtennisbold, som hun havde slugt ved et uheld. Men i den tid han lå i vandet, bevægede en helt modsat følelse op i ham, han mente at livet var for værdifuldt og man ville aldrig vide hvad der senere hen i livet ville ske, det var indviklet. Han var som sagt også kun bagerlærling, han manglede stadig en hvis del procent af livet. Det gav ham kræfter og livet blomstrede op i ham igen. Han hev løkken af og svømmede ud af bageriet, regnen silede ned med enorme regndråber.
Det er gratis at oprette en konto