Da han for anden gang skimtede et fjernt lys, vidste han, at han ikke havde klaret den. Han lå på en forholdsvis blød sofa. Rummet omkring ham var ryddet. Man kunne næsten kalde det for tomt, hvis ikke det var for det gamle skrivebordet i hjørnet. Han genkendte stedet, han havde været der mange gange før. De fleste ville nok kalde det for et uventet besøg, men hvad man ikke ved har man ikke ondt af.
Han mærkede pludseligt en varm følelse løbe fra hovedet og ned i tæerne. Følelsen i hans fingre var kommet tilbage, og han kunne lige akkurat vrikke med sin storetå.
Helt stiv, som han var, så han op på det utålmodige ansigt, der var bøjet ind over ham for at holde varmedunken på plads. Manden var kraftigt bygget, han havde forklæde på og hans hår var lagt tilbage, så man kunne se rester af mel sidde i hårkanten. ”Rejs dig op sønnike, din aftensmad er blevet kold, ” sagde en højlydt, brummende stemme. Det var bageren, Magnus.
Han havde været nede forbi butikken for at tjekke op på Alfred. Vandet gik næsten op til loftet og han var blevet nervøs for, om Alfred var nået at komme ud. Magnus tjekkede lageret og fandt Alfred gispende efter vejret. Rebet med løkken hang stadig omkring hans hals og pressede på luftrørene. Han mistede bevidstheden, og Magnus måtte bruge flere kneb for at få løkken løsnet op, og det lykkedes ham til sidst. Magnus fik taget ham med sig ud i lastbilen. Han kørte hurtigt igennem de oversvømmede gader og nåede hjem i tide, inden det helt store regnskyl kom over dem.
Det er gratis at oprette en konto