Sorg er følelsesmæssigt ikke en sygdom. Sorg er noget alle, kan blive ramt af, f.eks. ved en skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom, eller måske kommer du ud for en ulykke eller et overfald. Altså er sorg forbundet med en stor forandring, en ny start, hvor tingene ikke bliver, som de var før.Alle bliver nok ramt af det på et eller andet tidspunkt i livet. Jeg vil sige at, det er en livsbetingelse.
Allerede fra barndommen lærer de fleste at, 'alting nok skal gå' og 'du glemmer det nok'. Man får af vide at, man skal tage sig sammen, men jeg mener at, det er ligeså vigtig at turde vise sine følelser, turde græde foran et andet menneske, og ikke mindst bede om den hjælp man har brug for. Mange 'graver sig ned', eller lukker sig inde, men i sidste ende kan det have alvorlige skader på kroppen og ikke mindst sindet. I tilfælde kan det gå hen og blive kroniske lidelser.
Jeg kender til den følelse af at stå alene, føle at man selv er skyld i at, tingene skete som de gjorde. Føle en stor afmagt, indre tomhed og meningsløshed. Det værste er nok at se tilbage. Se tilbage og genleve det der skete. Jeg prøvede at fortrænge sorgen, det virker fint nok i starten. Men på et tidspunkt er der simpelthen ikke mere energi til at fortrænge sorgen. Man skal gennemleve sorgen, eller kan det – i nogle tilfælde – betyde alvorlige flash backs. Man går med en konstant angst for at blive såret igen, at man skubber alt væk. Man er angst for at stole på nogen eller noget.
Det er gratis at oprette en konto