Kompositionen (De indre og ydre træk): Digtet består af 10 strofer med 4 vers i hver. Der er henholdvis rim på 2. og 4. vers i hver strofe dvs rimstillingen er a-b-c-b hele vejen igennem digtet samt enderim. Alle vers begynder med et stort bogstave. Man ser, at der rimes på skygge 2 gange, henholdvis med ordene "trykke" og "lykke", grunden til der rimes mere med skyggen end andre ord i teksten er en garanteret detalje, for at få læseren til at fokusere på ordet "skygge", da det spiller en hovedrolle i digtet. I digtet bruges ikke ret mange adjektiver til at beskrive området, men der er en del, kvinden og skyggen, eksempelvis stofe 2 er et godt eksempel: "I eventyrlig skjønhed, krystalker, straale staden, og som et magisk luftsyn, blændede slotsfaceden". Ordvalget er som sagt ikke så mange adjektiver, men alligevel beskrivende, meget metaforisk syntakt. Jeg vil komme ind på, hvordan man kan dele digtet op. Digtet "Paa Sneen" handler om en hændelse en vinterdag. En mand ser en smuk kvinde. Han følger efter hende, og deres skygger blandes. Vi bliver indviet i hans tanker vedrørende kvinden. Han begærer kvinden. Digtet kan deles op i 4 afsnit: Strofe 1-2: Digterjeg'et i byen Jeg'et går hen over en gade, hvor den hvide sne lå, der i øvrigt var belyst at nattens måne. Der så han "dig" gå hurtigt væk. Af en eventyrlig skønhed stålede stalden. Krystalker, hvilket blændede slotfaceden som et magisk luftsyn.
Det er gratis at oprette en konto