En dag da jeg gik i 8. klasse, så jeg en dreng fra min klasse gå hjem fra skole. Han hed Jesper. Det så ud som om, han bar alle sine bøger. Jeg tænkte; ” Hvorfor bære han alle sine bøger på en fredag, den nørd”. Jeg rystede på hovedet og gik videre. Lidt efter, så jeg nogle børn løbe imod ham. De kastede hans bøger væk, og skubbede ham så hårdt, at hans briller fløj 2-3 meter væk. Jeg synes, at det var synd for ham, så jeg hjalp ham med, at finde hans briller. Da jeg rakte ham hans briller, sagde jeg; "De unger er nogle idioter. De burde få sig et liv!" Han kiggede på mig og sagde "Hey, tak!" Der var et kæmpe smil på hans ansigt. Jeg hjalp ham med at samle bøgerne op, og bagefter fulgtes vi hjem. Jesper viste sig, at være en ret sej fyr. Jeg spurgte, om han ville med ud og spille bold med mine venner. Han sagde “ja!” også vi hængte ud hele weekenden, og jo mere jeg lærte Jesper at kende, destro mere kunne jeg lide ham.
Da vi gik i 9. klasse blev vi bedste venner. Vi begyndte også at tænke på videreuddannelser. Jesper skulle til Århus for at studere, og jeg skulle til KBH. Jeg vidste, at vi altid ville være bedste venner, og at afstanden ikke ville være noget problem. Jesper skulle holde tale, til vores skoleafslutning. Jeg var ret glad for, at det ikke var mig der skulle holde talen. Jeg kunne se, at han var nervøs, så jeg dunkede ham i ryggen og sagde at det nok skulle gå. Han kiggede på mig med et meget taknemligt blik og smilede "tak!".
Det er gratis at oprette en konto