Et minut føles som en time, sveden drypper af mig og jeg ryster over hele kroppen. Hvorfor lige mig? Vi var fire drenge om at tage den bil, også er det lige mig der bliver taget. Pis tænker jeg, hvad mon mine forældre siger? Jeg er jo ikke en ballade mager, det er faktisk første gang jeg laver noget ulovligt. Bare jeg ikke kommer i fængsel, eller får en plet på min straffeattest. Så går min drøm om at blive tandlæge, nok ikke i opfyldelse. Jeg hører et skrig ud fra gangen, eller var det et råb? Jeg bliver meget bange, sveder mere, ryster mere. Men ville nok ikke lige tænke at en afhøring ville være det mest uhyggelige sted på jorden, men jo, jeg ville hellere vælde på cykel end at være her. At sidde her i det lille rum, med et bord og 3 stole, lugten af gammel røg og sved, væg ventilatoren, og skrigende eller råbende fra gangen, og en masse andre små lyde. Åh det var virkelig klamt og ikke mindst ret uhyggelig. Der var ikke gået andet end 3 minutter, men det føltes i stedet som 3 timer. Hvad ville der mon ske? Mon ham ja eller hende jeg skulle af høres af, er en sur gammel person? Så mange spørgsmål, så få svar. Det værste at tænke på var da om jeg ville kunne få mit drømmejob, med et fængsel straf eller plet på straffeattesten. Det ville virkelig være noget lort, jeg vil ikke bruge resten af mit liv på at klippe hække eller gøre rent på gaden som en eller anden kommunearbejder. Pludselig kommer en helt ny tanke op, ser jeg mine forældre igen? Hvad hvis jeg kommer på et eller andet hjem, for unge som ikke kan styre sig? Hvad med mine venner? Jeg er 16 år gammel, og vil meget gerne have de sidste år hos min familie og mine venner. Men sådan skulle det måske ikke være? Min trøje er gennemblødt af sved, og mine negle helt bidt af. Kunne ham eller hende der skulle afhøre mig, for satan da ikke bare snart komme. Så jeg kunne få det overstået, gider ikke sidde her, vil hjem nu! Det banker på døren, der kommer en lille fed gammel mand, med skæg i hele hovedet. Han går stille og roligt hen og nærmest smider sig på stolen, så den er ved at knække. Han tænder en smøg, åbner kaffekanden og hælder op. De små lyde da han hælder kaffe op og tager et par sug i smøgen, gør mig endnu mere bange. Han sidder og kigger på mig i et minut. Hvad tænker han mon på? Prøver han at skræmme mig? Så sig dog noget Hr. Betjent! Han åbner munden, men siger han noget, nej? Han slår bare en lille bøvs, og hoste en gang. Det var som om at der var jordskælv inden i mig, og at der bare løb lava ned af mig. Jeg sad og kiggede ned i bordet og tænkte tilbage i mit liv, jeg har sgu aldrig lavet noget lort før? Jeg har da næsten altid gjort hvad jeg blev bedt om, også første gang man laver en fejl, så går det galt. Betjenten siger endelig noget "Hej Mathias", jeg kigger op og overvejer og sige hej, men nej nu det min tur til at være lidt kold. "Det er noget værre lort du har lavet" siger han stille og roligt mens han tager en sug af smøgen, og byder mig på en. Igen er jeg bare kold, og han trækker pakken til sig igen. "Vi vil gerne vide om du har gjort det her alene"? "Ja jeg var den eneste i bilen" svare jeg igen. "Hvorfor gøre du sådan noget? du virker og jeg kan se du ikke er en ballade mager". Der gik lidt tid, jeg viste faktisk ikke rigtigt hvorfor jeg gjorde det. "Jeg synes det kunne være sjovt at prøve at køre bil, også gjorde jeg det bare". "Du heldig at der ikke er sket noget med dig Mathias, det kunne være gået virkelig galt. Nu kørte du så heldigvis ude på de små landeveje, og ikke inde i byen" siger betjenten. Alle de tanker om min fremtid kommer op igen, der er et par minutters stilhed. Men jeg må hellere få svaret ham, så jeg forhåbentlig snart kan komme hjem. "Jeg er meget ked af det hele, jeg ville aldrig kunne finde på at gøre sådan noget her igen ALDRIG!" "Mathias det kan jeg næsten godt fornemme på det hele, du er heldig denne gang" siger han og stopper. Hvad mener han? Hallo sig da noget mere? Jeg kigger på ham, han tager det sidste sug og slukker smøgen. "Du slipper med en advarsel denne her gang min ven, men sker det igen skal du ikke være så sikker på at du slipper så nemt" siger han med et lille smil. Jeg råber nærmest inden i, ryster ikke mere og sveden stopper. "Tak Hr. Betjent". Han kigger på mig og smiler bare, "Du vil komme i kontakt med nogle SSP medarbejder, som skal hjælpe dig med at holde dig ude af kriminalitet". Jeg nikker, og igen kommer alle tankerne tilbage. Intet fængsel straf, ingen plet på straffeattesten YES! Så har jeg da stadig min fremtid, min familie og mine venner. Dog skulle jeg da nok lige give mine forældre en rigtig god forklaring på det hele, og måske ville jeg få lidt stuearrest, men det var da lige til at overkomme. De andre drenge skyldte mig også en kæmpe tjeneste nu, en tur i byen eller noget. At tage alt skraldet, var nok de færreste der ville have gjort. Betjenten sagde mine forældre var på vej, og at de lige skulle snakke med dem. Igen blev jeg da lidt nervøs, rystede og svedte. Men kunne det være så galt? Nej det kunne det ikke, jeg måtte bare tage den straf som mine forældre ville give mig. Jeg har jo nok fortjent det, eller ja jeg har fortjent det.
Det er gratis at oprette en konto