Fortælling om tryghed

Solens stråler havde hele dagen forsøgt at bryde igennem det grå skydække, men uden held. Alt havde været dækket af et gråligt tæppe af tristhed og sorg, som om nogen havde stjålet alle farverne fra landskabet og kun havde efterladt et kedeligt gråt maleri. Morgendisen havde lagt sig tungt på de brune blade, og den stille vind havde gjort sit bedste for at få bladene til at slippe de robuste trækroner, men uden held. Der havde været en sørgelig, gennembordende følelse af usikkerhed, og angst. Hele verden havde virket så langt væk, helt forladt. Det havde været helt umuligt at forklare, men følelsen havde været stor. Den mørkegrå asfalt, med alle sine buler og skrammer havde gjort sit bedste for at holde stand imod alle forandringerne som var på vej. Gjorde sig klar til kulden og mørket som inden længe ville herske, over den lille gade. En mand havde stået i vinduet og kigget ud på den grå asfalt med et bekymrende blik. Han var som forseglet. Ingen kunne trænge igennem til ham, som han stod der. Der var stille begyndt at komme revner i de mørkerøde mursten, som ellers skulle beskytte huset for den gennemtrængende kulde. Det var en smuk men dyster mørkerød farve. Manden havde kastet lange mørke skygger ind i stuen, hvor en skikkelse var kommet til syne. En smuk ung pige med langt brunt hår, var kommet til syne i døren. Kort sort nederdel med blonde strømpebusker. Et skævt smil, fra manden havde afsløret at han ikke havde været helt sikker på situationen. Pigen som måtte være datteren, havde rullet voldsomt med øjnene, og havde sendt ham et surt smil. I det var der kommet en anden skikkelse til syne ude foran hoveddøren, og datteren var løbet ud og hoppede i armende på den ny ankommende gæst. Bladene som før havde ligget helt fredeligt på den kolde jord, var blevet blæst op i en storm, fra det store tryg som var kommet fra døren. Alt var gået i slowmotion idet hun hoppede i armene på ham. Det havde været som om at hele verden stod stille, men kun for dem. Alle andre med deres stress og forvirring, var kommet blæsende forbi. Men de unge havde kun set hinanden. På et split-sekund føltes det som om at alt det kolde var forsvundet, der havde kun været dem. Alt andet havde været uden betydning. Hendes lange mørke hår havde danset i vindens bløde stød og strejfet hans ansigt, med bløde strøg. Det havde slået knuder under denne vilde og ustyrlige dans. Han havde smilt sødt og betænksomt til hendes, og hun havde ladet sin pande strejfe hans skulder. De havde lignet et gammel ægtepar, som havde været sammen i al evighed. Manden som diskret havde stået i døren hele tiden, havde flyttet sig, og var gået med hårde skridt hen imod dem. Pigen havde flyttede sit hoved fra drengens skulder, og var gået med hurtige skridt hen til den grå bilen som havde stået parket ude foran huset. Manden var nået hen til gæsten, og de havde kunnet mærke hvordan en ubehagelig følelse havde strømmet igennem dem begge, idet de stod overfor hinanden. Manden havde kun stået i en badekåbe og sin undertøj, selv om vinden havde været bindende kold. Så skete der pludseligt noget. Manden som før havde set ud som en, der havde tabt sit smil, smilede pludseligt stort til gæsten som ikke havde forstået hvad det skete. Han havde langsomt løftet sin hånd, hvor en nøgle lå. Han gav nøglen til gæsten. Gæsten havde venligt taget imod nøglen, og takket med et nik. Pigen som havde stået på sidelinjen, smilede bredt og hun løftede hovedet af stolthed idet de sammen satte sig ind i bilen og kørte væk.