Det stille ocean

`Hjem med soldaterne, ud af Irak` råbte de i kor. De protesterede for deres familie venner og bekendte som var udstationeret i Irak. Men pludselig bliver der stille, da en krigs veteran kommer løbene imellem de tusinder af protesterende folk. Han råber `` TROR I AT DET HER HJÆLPER I SKAL MINDST VÆRE PRÆSIDENT FOR AT SENDE DEM HJEM!!´´ han begynder at slå på en pige jeg har haft kig på hele dagen. Så jeg stormer hen til ham og tager fat i hans krave og hæver min næve og siger ``er du sikker på at du vil slå hende´´ han er en del større en jeg er men han skal fandme ikke slå på hende. Han siger så `` jaja rolig jeg slår ikke mere i skulle bare lære på den håre måde hvordan vi soldater har det alle fra Mellemøsten ville ikke tøve med at slå jer ihjel´´ han går så sin vej igen. Jeg går hen til hende pigen jeg har haft kig på. Jeg spørger om hendes navn hun siger at hun hedder Jenna så siger jeg `` når ja jeg hedder forresten Steven ´´ hun siger `` vil du med hen på min venindes barista og drikke kaffe´´ jeg takker selfølgelig ja. Da vi kommer der hen opdager jeg at vi slet ikke er kommet for at drikke kaffe da hun siger til damen i baren `` må vi låne bag lokalet`` det måtte vi godt. Da vi kommer der om ser jeg at det er et indisk inspiret rum. Vi begynder at tale inden jeg ved af det er klokken 10 om aftenen så jeg skal til at hjem for jeg bor 2 timer væk og skal på arbejde i morgen tidlig. Jeg spørger om hendes nummer men hun siger ``jeg rejser til Indien i morgen tidlig så du kan ikke ringe til mig det næste år´´ fuck var det eneste jeg tænkte, jeg var jo på randen af sulte grænsen så jeg kunne ingengang komme ned til hende men jeg lovede stadig at jeg skulle mødes med hende i Indien. Den næste dag vågnede jeg op og kiggede i avisen for at se efter job anonncer der var en der var meget lokkende 14000 $ for at være med i et eksperiment i to uger man skulle bare simulere at være i fængsel i de to uger og efter det fik man pengene. Så jeg mødte op til tilmeldingen. Samme dag blev vi sendt ud på landet til fængslet. Vi trak lod om hvem der skulle være fanger og hvem der skulle være vogtere. Jeg blev fange og jeg kom til at dele celle med en kratigt bygget bleg og lyshåret mand, jeg spurget hvad han hed han sagde at han hed Marvin men han sagde også at han havde diabetes og at han havde glemt sin medicin. Så jeg vidste allerede hvem der røg ud først. Samme aften da vi skulle spise gik vi op til cantine arbejderen han gav os noget det der lignede ko lort jeg mener det er brunt smatted og med små klumper. ingen af os ville spise det men vogteren sagde at vi ikke måtte gå før vi havde spist op, men det var der ingen af der gjorde. Så begyndte vogterne at råbe af os. Men det fandt jeg mig ikke i jeg kastede min mad efter ham og ramte ham lige i hovedet på ham så kom lederen af vogterne ind til os og sagde at jeg ville blive straffet. Lidt efter da jeg sad i min celle kom vogterne og sagde til mig at det var tid til at blive straffet men de måtte ikke bruge vold. Så i stedet for tog de mig ud på toilettet og så skulle jeg ligge mig på gulvet så bandt de mine hænder om på ryggen og lagde mig på maven så mit hoved vente op ad. Så lynede de alle sammen deres bukser ned og begyndte at tisse på mig. efter det kom jeg tilbage til cellen og så at Marvin var helt bleg altså mere bleg end før jeg gik hen til ham og spurgte ham hvad der var galt han sagde han manglede hans medicin og han sagde også at han havde set en af vogterne tage hans medicin ud af hans taske. Så han ville have mig til at stjæle det tilbage. Først tænkte jeg hell no men så kom jeg i tanke om at han ville dø uden hans medicin. Så jeg sagde ja men jeg blev nød til at vent til i morgen tidlig. Da jeg vågnede var det eneste jeg kunne tænke på var at jeg var nød til at dræbe en vogter for at få hans medicin igen. Så begyndte jeg min plan jeg ville have ham ind i min celle og så ville jeg slå ham ned med vandhanden jeg havde skruet af. Det gjorde jeg så. Da jeg havde fået medicinen kunne jeg kun lige nå at give medicinen til Marvin. Før de andre vogtere havde fået fat i mig de skulle finde den ultimative straf til mig. De fandt den så. De ville putte mig ned i et rør et rustent gammel koldt og vådt rør. I de sidste 12 dage de gav mig kun et æble jeg skulle leve af. Da jeg kom derned lukkede de toppen af røret så der blev helt stille den eneste lyd jeg kunne hør var havet bølgerne der slår mod land efter en time lød som om det var i en kæmpe speaker lige ind i mit øre. Jeg blev sindssyg af den lyd. Jeg blev sulten efter 2 dage i røret jeg havde spist mit æble. Så jeg blev mere og mere træt og til sidst faldt jeg i søvn men jeg kunne stadig høre havet. Jeg vågnede ved at blive trukket op af røret og så bliv fodret med pizza og det var den bedste smag nogensinde jeg blev mæt efter 5 pizzaer. Så fik jeg afvide at ekspirimentet var slut så vi fik et stykke papir udleveret og en pistol jeg spurget hvad jeg skulle gøre med pistolen men de svarede ikke de sagde bare at jeg skulle tage hen til adressen. Der stod på papiret. Det gjorde jeg så da jeg kom tilbage til mit hus for at hente en bil da jeg kom til adressen tog jeg pistolen med jeg bankede på døren en gammel mand åbnede og førte mig ind i stuen jeg skulle læggen mig ned på sofaen mens han hæntede mine penge så gik han ovenpå. Så hørte jeg lyden igen det var havet. Jeg gik hen til hans panorama vindue og åbnede of for persiennerne der var det det var havet. Jeg stod og kiggede ud lidt jeg blev sindssyg jeg fik kold sved på ryggen og kvalme jeg kunne ikke holde lyden ud, jeg kom i tanke om at pistolen lagde på bordet jeg tog den i munden og tænkte et splitsekund på Jenny så trykked jeg på aftrækkeren bang. og så kunne jeg ikke høre oceanet mere…