Jeg kunne høre fuglenes sang, en dejlig måde at vågne på. Jeg stod op, jeg kunne stadig mærke den dårlige følelse i maven, jeg havde en stor hovedpine. Jeg drak for meget aftenen før. Vi holdt en stor afskedsfest, vi havde aftalt, at vi ikke skulle se hinanden i lang tid efter røveriet. Jeg stod op og tog bukser på, der lå nogle panodiler på kommoden. Jeg tog dem alle på en gang i håbet om, at hovedpinen ville gå væk. Jeg gik over til vinduet og kiggede ud på stranden. Min telefon ringede, det var Johnny. Vi aftalte, at vi skulle mødes ovre hos ham. Jeg satte min pistol i bukserne, og gik ud og satte mig ind i bilen. Jeg kunne ikke vente med at købe bilen, den splinter nye Mercedes. Den købte jeg en uge før røveriet, sammen med mit nye store hus, da jeg vidste, at jeg ville få pengene igen. Jeg satte noget afslappet musik på, og kørte hen til Johnny. Det var Johnny, som havde lånt mig pengene til huset og bilen, han havde arvet en formue fra sin afdøde onkel. Selvom han havde de penge, ville han alligevel være med til røveriet. På vej over til Johnny kørte jeg forbi banken, for at se om vagterne var der hvor de plejede at stå. Der var fem vagter som sædvanligt, men de ville ikke være et problem.
Det er gratis at oprette en konto