Plastic

Generelt: Analyse af romanen ”Plastic” af Mette Thomsen. Romanen blev udgivet i 1995, og både før og efter er der trykt mange andre romaner af samme forfatter. Mette Thomsens uddrag fra romanen Plastic handler om en kvinde, der søger det perfekte. Ikke det perfekte liv, ikke det perfekte rent menneskeligt, men det perfekte udseende. Pengene til plastik operationer tjener hun sort i videoshoppen, for egentlig er hun bistandsmodtager, som bor på Nørrebro. Mona Hansen er en ung pige der bor i en toværelses lejlighed på Nørrebro i København, hun er cirka 21 år. Hun drømmer om at komme til at se ud som hendes store idol Barbie, og vil gerne have foretaget en lang række skønheds operationer operationer. Hun arbejder sort i en video shop, hvor hun har natarbejde, hun har arbejdet der i 2 år. Hun er på bistand og sætter ikke sine sorte penge, som hun tjener i videoshoppen ind i banken, pga. at kommunen og banken ikke skal have mistanke om, at hun arbejder sort. Hun gemmer sine pengene i en cornflakes kasse, pengene skal bruges til plastikoperationer, og til at komme væk fra ”Mona livet” og ligesom prøve noget nyt. Hun tror kun, man kan blive til noget, hvis hun ser godt ud, og hun søger det perfekte, ikke perfekte liv eller rent menneskeligt, men det perfekte udseende.Hun er en ”mesterkok” indenfor slankemad/pulver og piller. Man kan roligt sige, at Mona er på slankekur, da hun dårligt nok får noget at spise. Også er hun vegetar, af den ekstreme type. Men hvis hun bliver nødt til at spise kød eller fast føde, så kaster hun det op igen. I hendes køleskab findes der vigtige ingredienser til en slankekur, fx pulvere og knuste piller, som hun kan blande op med vand, men det er også stort set det eneste, man finder i hendes køleskab. Mona leder efter sin ”Ken”, det skal være en der er ligeså perfekt udseendemæssigt som hende selv. ”Jeg elsker dig’ siger Ken til Barbie. De sidder i hendes flettede kurve sofa, som hun har et bord og to stole til. Der er to bittesmå, hvide plastik kopper