Forbrug og identitet i det senmoderne samfund

Bilag A2 er et interview med psykologen Svend Brinkmann fra Aarhus Universitet. Han præsenterer nogle overvejelser om, hvordan samfundet skulle have ændret sig i løbet af de seneste år. Ifølge Svend Brinkmann er individets faste kerne af identitet blevet opløst, og identiteten er blevet flydende. Individer er kamæleoner, der tilpasser sig alle mulige givne situationer. Sideløbende med denne udvikling udvikler der sig en forbrugskultur, hvor det bliver en værdi at have det rigtige tøj på og føre en bestemt livsstil - og underforstået en livsstil, der koster mange penge. Svend Brinkmanns overvejelser passer meget godt overens med nogle af de overvejelser, som en sociolog som Anthony Giddens gør sig om det senmoderne samfund.Ifølge Anthony Giddens er det senmoderne samfund præget af tre karakteristika. Det drejer sig om adskillelse af tid og rum, om udlejringen af sociale relationer og en øget refleksivitet. Det er karakteristika, der også er kendetegnene for det moderne samfund, men ifølge Anthony Giddens sker der en acceleration i adskillelsen, udlejringen og refleksiviteten. Det går simpelthen hurtigere. Adskillelse af tid og rum betyder, at det enkelte individ ikke længere er bundet fast til fx et landsbyfællesskab eller familien. Det enkelte individ har frihed til at vælge den sociale kontekst, individet vil være en del af. Det er også det, der går igen i udlejringen af de sociale relationer. Man henvender sig ikke længere blot til én bestemt gruppe af mennesker, fx sin familie eller sine klassekammerater, men kan vælge mere frit. Refleksivitet betyder, at den enkelte bliver mere bevidst om processerne og forsøger at tænke over dem i sin hverdag. Individet får med refleksiviteten en frihed til at vælge, hvilke sociale relationer individet vil indgå i.Giddens’ idé om det senmoderne samfund kan være med til at forklare nogle af de mønstre, Svend Brinkmann præsenterer. Forbrugskulturen bliver en måde, som individet kan vise, hvilken gruppe og hvilket fællesskab, individet har valgt at være en del af. Ved at gå i bestemt tøj eller ved at forbruge bestemte produkter. Dette kunne fx være musik. fx pop eller klassisk musik, kan man vise, hvilken identitet, man har valgt og dermed markere sin forskel overfor andre grupper i samfundet. Ud fra det Svend Brinkmann og Anthony Giddens siger, må man altså anerkende, at forbrug har en fuldstændig central betydning i det senmoderne samfund. Forbrug er det, individet kan bruge til at vælge sin identitet og til at distancere sig fra andre grupper i samfundet.