Alle mennesker støder på litteraturen gennem livet. Selvom du ikke er nogen bogorm og aldrig ville drømme om at læse en bog i din fritid, vil du igennem din skolegang blive tvunget igennem forskellig litteratur. Men hvorfor er det egentligt, at specielt unge har så meget imod litteraturen? Er det fordi, at man automatisk kobler litteraturen sammen med en tung del af danskundervisningen lige siden folkeskolen, eller er det bare fordi, at litteraturen kobles sammen med tykke bøger? I teksten ”Strunge, Kerouac, Hemingway og Knausgård integrerede mig i Danmark” af Alen Causevic fra Informationen d. 24. juni 2017, fortæller Causevic om sin første episode som lektiehjælper på VUC i Aarhus og hvad litteraturen har gjort for ham. Han fortæller om en muslimsk kvinde, der sidder fast i de kulturelle vaner hun har fra sit hjemland og sin kultur, akkurat som han selv gjorde. ” Det gik dog først helt op for mig, hvad det var, jeg havde rodet mig ud i, da kursisten decideret nægtede at læse passager op, som handlede om eller bare antydede seksuelt samvær mellem karaktererne.” Kursisten nægtede, at de ord som gik mod hendes kultur, skulle komme ud af hendes mund. Og det kunne Causevic også sagtens nikke genkendende til, da han også selv havde haft en periode i hans liv, hvor ord som dansker og integreret var skældsord. Vel at mærke inden han fik øjnene op for litteraturen. Han mener tydeligt, at det ikke er nok kun at lære udlændige det danske sprog, men kultur dannelse er mindst lige så vigtigt. Og det er her han mener, at litteraturen kommer i spil, da det er en god måde at få udvidet sin horisont, og det fungerer som en god fødselshjælper og følgesvend hen ad vejen.
Det er gratis at oprette en konto