Tit og ofte opfordrer min mor, som er skolelærer mig til at læse bøger, hvor svaret enten har været ”det har jeg ikke tid til” eller ”jaja, når jeg en dag bliver gammel”. Jeg har egentlig altid været glad for og haft stor interesse for at læse, når jeg først er kommet i gang. Måske har skolen været en medvirkende faktor til, at jeg mistede lysten til at læse lidt efter lidt, eftersom man i skolen altid skulle læse med et formål og sjældent bare for den gode oplevelse. Da jeg var lille, var jeg begejstret for bøger og historier. Min mor eller far sad på sengekanten og læste højt for en kort stund, det var altid en ny historie, men oftest med samme pointe, og samme slutning ”snip snap snude, så er den historie ude, tip tap tønde så kan en ny begynde”. En fortælling der særligt har bidt sig mærke er, ”Ulven kommer” en fortælling om en hyrdedreng, der gang på gang, laver sjov med landsbyen om, at ulven kommer, og da uheldet så endelig er ude, er der ingen der tror ham, og alle fårene bliver derfor spist af ulven. Moralen med historien er, at man skal tænke over konsekvenserne af sine handlinger. Med det ment, at ord skaber virkelighed, som der så tit bliver snakket om, jeg tror, at den specifikke historie har spillet en vigtig rolle i min opvækst mere eller mindre ubevidst. Været en del af min opdragelse.
Det er gratis at oprette en konto