Hvis vi læser for at lære og forstå, hvorfor læser vi så ikke udelukkende faglitteratur? Faktuelle emner om rumforskning, samfundsøkonomi, pædagogik, osv. vil give én brugbar viden. Mange læser skønlitteratur for fornøjelsens skyld og for at leve sig ind i et andet univers for en kort stund: Et univers hvor man ser tilværelsen fra et andet perspektiv. Måske kan man lære noget af litteraturen - noget om sig selv, andre og omverdenen. Hele livet går man rundt med sin egen historie og sin egen vinkel på livet, hvis man derfor yderligere ”lever” i skønlitteraturen, opdager man nye tilgange til livet og udbreder sin horisont. At læse for at opnå selvindsigt lyder dog en smule selvoptaget; ”det er vigtigere at erhverve sig selvudsigt” lyder det fra Svend Brinkmann i hans åbningstale til bogmessen Bogforum 2017. Han mener, at vores empati og generelle menneskeforståelse kan udvikles gennem litteraturen: Ved at leve os ind i andres erfaringer og verdener.
Litteraturens betydning og egenskaber starter fra den dag man bliver født; uden sprog og sans for betydningen af ord. Ens mor læser op fra H. C. Andersens Den Grimme Ælling, barnet opfanger ord hist og her, og danner sig ganske langsomt et sprog. Barnet fanger dog ikke moralen i første hug, men læser måske historien igen i en lidt højere alder og udvikler medfølelse for den stakkels ælling. Selvom denne fortælling er ganske gammel, bliver den ifølge Brinkmann aldrig forældet. Moralen om den grimme ællings udvikling efter en barndom med mobning er lige så vigtig i dag, som den var for 200 år siden. Alle mennesker har en form for bånd til klassiske fortællinger, og derved bliver litteraturen en forbindelse på tværs af generationer, århundreder og epoker, som Brinkmann selv udtaler.
Det er gratis at oprette en konto