Heldig kartoffel: Refleksion over privilegier og ulighed

Heldig kartoffel. Dette simple og uformelle udtryk beskriver fyldestgørende mit liv. Det er udelukkende held, der gør, at jeg dagligt kan nyde min sukkerfrie chai latte, mens jeg sidder ved min Mac book pro Retina og ser beskæftiget ud på den nærmeste Starbucks. Det er alene held, der har gjort, at jeg er født med en sølvske i bagenden og slet ikke burde have noget at klage over. Dog skaber den daglige påmindelse fra alle nutidens informationskilder om alskens forskellige livstilssygdommen utryghed i min ellers fantastiske ilands tilværelse. Tanken om ikke at få den ’eneste rigtige’ karakter eller ikke at blive optaget på den ’rette’ uddannelse giver mig bræksmag i munden samt hovedpine. For når jeg nu engang slænger mine egentlig meget normale stænger op i en vandret position langs Fritz Hansen stuebordet og tænder for B&O fjernsynet og de evige reklamer fra Dansk Røde kors kører på DR1, føler jeg mig så forfærdelig forkælet og fortvivlet. For er det fair? Er det fair, at jeg kan ligge her på langs, mens en stor del af jordens befolkning bruger hvert et sekund af deres liv på at skaffe almindelige fornødenheder? Er det fair at jordens ressourcer fordeles af en række selviske bureaukrater som ikke skænker alle de uheldige individer, der trak det korteste strå, en tanke? ”