På balkonen

Det var tirsdag morgen, og i dag var dagen. Det var i dag, at Charles kom til byen. Han skulle komme ved middagstid, men på grund af at chaufføren, der skulle have kørt ikke kom, så blev han en time forsinket. Lige pludselig, kan vi hører folk skriger ude på gaden, hele min familie skynder sig ud på balkonen,for at se hvad der sker. (Bare lige så i ved det, så er det mig i den hvide kjole). Som i kan se, så er jeg rimelig væk i Charles. Selvom han er så berømt, så har jeg faktisk været så heldig, og komme isnak med ham. Og ved i hvad? Han synes faktisk også rigtig godt om mig. Han vil hele tiden mødes,og det vil jeg jo også gerne. Men min far, er ikke så glad for det. Fordi han ikke kan li’ de berømte, da de har alt for mange penge, ifølge ham altså. Han syntes, at hvis man var rig, så burde man give penge til sådan en som ham. Han knokler fra 06:00 - 20:00, og de berømte knokler ikke engang, de siger bare "wupti" også for de det, som de vil have. Og den tanke kan min far ikke li’, at jeg skal være en del af. Men jeg er ligeglad, min kærlighed er til ham,og den er der ingen, der kan tage fra mig. Men nok om mig og min far. Det er jo en stor dag, Charles kommer, og jeg har gået og glædet mig til at denne skønne dag i evigheder. Men det er fordi at i dag, så vil Charles fortælle offentligheden om mig og vores forhold, og derved også minfar. Jeg ved at jeg kommer til og skuffe ham, men dette her, det er hvad jeg virkelig vil! Jeg havde ikke rigtig lyst til og komme med ned og hører på ham, det ville simpelthen bare blive for pinligt!En uge i forvejen havde mig og Charles aftalt, at vi skulle være sammen i dag, efter at han havde fortalt offentligheden sandheden. Jeg glædede mig, som et lille barn glæder sig til juleaften. Endelig blev han færdig, og han skrev en sms om hvor vi skulle mødes, først vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle sige, fordi jeg gerne ville lidt væk fra alt, og bare være sammen med ham, men så ville min far bare blive sur, og havde jo også lige det der hus arbejde jeg skulle ordne. Ih hvor jeg bare ikke orkede det. Vi aftalte af tage til den anden by, nemlig Ozchogo, som kun ligger 51 km. Fra ubuntu, hvilket er der hvor jeg kommer fra. Kl. 13:00 skulle vi mødes ved springvandet i byen. Men derfor er det godt og have en søster, måske jeg kunne få hende overtalt. Jeg gik ind til hende og spurgte således: "SØS, vil du ikke gøre din dejlige søster, en mega, kæmpe, gigantisk tjeneste?". Først vidste hun ikke rigtig om hun turde svare, for jeg lød virkelig ivrig. Så hun spurgte stille, øhm, hvad skal jeg hjælpe dig med kære søster? Ja, ser du, jeg er begyndt og mødes med Charles, faktisk rigtig meget, og vi skal være sammen nu, og jeg VIL bare være sammen med ham, uden at jeg skal hjem og klarer noget, så det er her du kommer ind i billedet. Vil du ikke nok gøre mit arbejde idag? Jeg lover jeg nok skal gi’ 100 gange igen, når du får en fyr og heller ikke gider hjem. Hun sagde selvfølgelig ja. Yes, så er den dag reddet. Så blev kl. endelig 13:00, men Charles var der ikke. Jeg tænkte han bare var forsinket lidt, men der gik minutter, ja selv timer, og stadig ingen Charles. Jeg skrev og ringede til ham, men intet svar. Han var som sunket i jorden. Jeg satte mig for at finde ud af hvad der