Der har været snak om at aktieskatten skal sænkes. Hvis den bliver sænket, vil det kun være 1% af befolkningen der får noget ud af det. Det skaber stor ulighed ved, at det ikke gør gavn for alle i samfundet, kun dem med den højeste årlige indkomst.
Den 5. december 2016, udmeldte Børsen, at erhvervsminister Brian Mikkelsen, ønsker at sænke aktieskatten fra 42% til 27%. Reglerne er i dag sådan, at du skal betale 27% i aktieskat, indtil du har tjent 50.600 kr. Og 42% når grænsen bliver krydset. Det vil sige har du tjent mere end 50.600 kr. Skal du betale 42% i aktieskat. Ifølge skatteministeriet er det en meget dyr skattelettelse. Det vil koste cirka 3,6 mia. Kr. Dog vil denne skattelettelse kun gavne 1% af danmarksbefolkning - dem med de højeste indkomster. En almindelig lønmodtager vil ikke få gavn af denne ændring, hvis den bliver aktuel. Cirka 2,8 mia. Kr. Af de 3,6 mia. Kr. Vil gå til den rigeste del af befolkningen.
Gevinsten for at sænke aktieskatten, vil også få de rigeste i samfundets indkomst til at stige med gennemsnitligt 5,8%. De næst rigeste i samfundet vil få en gennemsnitlig procentstigning i deres indkomst med 0,4%. De sidste 90% af befolkningen, vil få en indkomstvækst på 0,0%. For den rigeste del af befolkningen - altså det der svarer til 1% af befolkningen - vil ændringen af aktieskatten give dem cirka 73.000 kr. mere Årligt. De næsterigeste vil cirka få 1700 kr. Mere årligt i gevinst. Den sidste del af befolkningen, vil der være en gevinst på cirka 50 kr. Årligt. Hvis man skal kigge på hvorvidt det er fair for alle parter, kan jeg konkluderer at det er det ikke. Hvis man skulle lave en skattelettelse, burde man gøre det sådan at alle fik noget ud af det. Så lønmodtagerne også ville kunne tjene mere årligt. Hvis man kigger på de forskellige livsformer som den selvstændige livsform, den karriererbunde livsform og lønarbejder livsformen, er det ofte den karrierer- og den selvstændige livsform der har den højeste indkomst, da de ofte lægger meget mere tid i deres arbejde og har højere stillinger, end de folk der har lønmodtager livsformen. Derfor ville det skabe mere lighed, hvis flere fra underklassen og middelklassen fik et større økonomisk kapital. Det ville også gavne uddannelsesniveauet, da det er bevist at jo flere penge dine forældre har, og jo bedre stillet de er, des nemmere er det for det enkelte individ at få højere karakterer i skolen, og komme langt i forhold til uddannelse. Det vil gøre det lettere for børn med økonomiskressourcesvage forældre, at bryde den sociale arv, hvis forældrene ikke har nogen eller en særlig lang uddannelse. Derfor kan jeg ud fra skemaerne og den baggrundsviden jeg har læst mig til, konkluderer at det vil skabe for stor ulighed.
Det er gratis at oprette en konto