Figur 1: Denne figur illustrerer, hvordan temperaturen og ændringen af DNA indgår i et samarbejde. Som vi ser på figur 1 sker der ved stuetemperatur ingen ændring af DNA´et. Derefter øges temperaturen til et sted mellem 90 og 95 grader. Ved denne temperatur ser vi en ændring, og DNA´et spalter sig nu, da hydrogenbindingerne mellem baseparrene brydes. Derefter illustrerer figur 1, at der ved et fald i temperaturen tilsættes to såkaldte primeres, en til hver af de fraspaltede DNA-strenge. Derefter kan processen påbegynde for DNA-polymerasen. Grundet dette fald i temperatur, tilsættes DNA-polymerase sammen med nukleotider, som indeholder de 4 baser hhv. A, T, C og G.
Figur 2:
Slide 2 (PGD)
Ved PGD stimuleres kvinden med hormoner, og der udtages et antal æg fra hendes æggestokke. Herefter anbringes æggene i en petriskål med næringsvæske, og der tilsættes sæd. Når de befrugtede æg har delt sig til mindst 4 celler, udtages 1-2 celler fra hver af dem. De udtagne celler undersøges herefter for relevante arveanlæg som grundlag for stillingtagen til, hvilke(t) fosteranlæg, der opsættes i kvindens livmoder og altså får mulighed for at udvikle sig til et barn.
Slide 3 (DNA):
Kædeformet molekyle, som udgør arvematerialet i alle levende organismer og i en del viraer. DNA er opbygget af nulkeotider Grundet DNAéts struktur får DNA derved en polaritet, altså 2 kemisk set forskellige ender hhv. 5´enden og 3´enden. I DNA findes 4 forskellige nukleotiderafhængigt af om hhvorvidt den cykliske base er adenin (a), guanin (g), thymin (t) eller cytosin (c). Vores arveinformation er derved givet af rækkefølgen af de ovennævnte nukleotider (kaldet DNA frekvensen).
Det er gratis at oprette en konto