Rente- og annuitetsregning

KNord Lyngby HHX

Emneopgave 6

Rente- og annuitetsregning

[NAVN A] 1.b

08-05-2018

Indhold

Indledning2

Fremskrivningsfaktoren2

Tilbageskrivningsfaktoren3

Rentefodsbestemmelse3

Periodeantalsbestemmelse4

Annuitet5

Opsparingsannuitet6

Gældsannuitet7

Amortisationsplan7

Restgældsformlen9

Indledning

Når jeg sætter penge ind på en bankkonto i bank, vil min rolle overfor banken være långiver. Hvis jeg derimod lånte penge af banken, ville jeg optræde som en låntager.Som långiver, er en rente et periodevist afkast, som man ved lånets afslutning kan få udbetalt som en betaling.Hvis jeg er låntager, så er en rente enten en periodevis omkostning, der betales løbende, eller en omkostning, som jeg skal betale ved lånets afslutning.Hvis den periode, der går mellem to på hinanden følgende renteopgørelser, er af en konstant længde, f.eks. et år eller et halvt år, kalder man denne periode for en termin. Renten kan så angives som en procentsats pr. termin. F.eks. kan vi sige, at renten er 5 % pr. år, og det betyder så, at der med et års mellemrum skal beregnes en rente på 5 % af det beløb, der var til rådighed året før. Når vi i det følgende taler om en sådan procentsats, vil vi benytte betegnelserne rente og rentefod.

Forskellen på rente og annuitet er så følgende:En rente er når man ikke går i banken mere end en gang - dvs. når der ingen ydelse er.Annuitet er når man går i banken mere end en gang - dvs. når der er en ydelse.