Formålet ved dette forsøg er, at påvise og undersøge forskellige antioxidanters evne til at hæmme den brune misfarvning, som luftens ilt laver på skrællede æbler.
Teori:
Ved stofskifterprocesser som f.eks. forbrænding dannes radikaler i biologisk aktivt væv. Radikaler er en betegnelse for stoffer, der har en enkelt uparret elektron, dette medføre en ustabil tilstand og gennem kemiske reaktioner vil molekyler tilstræbe en stabil tilstand. Det vil altså sige, at radikaler er reaktive, da de reagerer med andre stoffer, for at skaffe sig en elektron til dannelse af stabilt elektronpar, herved skabes altså en elektronparbinding.
Nogle harskningsprodukter vil meget gerne reagere med andre stoffer. Disse kan være radikaler og de kan forringe næringsværdien af den mad, man spiser eller måske gøre den sundhedsmæssigt betænkeligt. Gennem en biokemisk reaktion dannes oxygenatomer, radikaler, hvilke er i stand til at danne giftige peroxider som f.eks. brintoverilte. Der er derfor grund til at være opmærksom på dannelse af radikaler. Radikaler dannes under forbrænding og således også ved vores stofskifte i kroppen. Det er forskelligt, hvor voldsomt radikaler reagerer med andre stoffer. Det mest aktive og skadelige radikal kaldes hydroxylradikalet, mens mindre reaktive radikaler som nitrogenoxid er kroppens vigtigste signalforbindelser i blodtryksreguleringen. I mitocondrierne, hvilke findes inde i samtlige celler, foregår forbrændingsprocesserne og der kan oxygenradikaler undslippe. Vi har dog også brug for radikaler i vores forbrænding, men de skal holdes i balance med antioxidanter.
Det er gratis at oprette en konto