Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af Klokken (tekst 1), hvor du bl.a. fokuserer på tekstens komposition og fortællerforhold. Giv en perspektivering til eventyrets litterære periode og tema.
Et kunsteventyr er en skriftlig fortælling, hvor forfatteren og oprindelsesåret er kendt. Sproget er personligt og der er derfor også ofte nemt at genkende forfatteren pga. den specielle sproglige stil forfatteren har. Genren, kunsteventyr tilhører romantikken hvor der har været fokus på iscenesættelsen af den romantiske filosofi. Alt dette er også tilfældet i kunsteventyret ”Klokken” af H.C. Andersen.
Teksten er opbygget i et kronologisk handlingsforløb, og der er derfor ikke nogen flashforwards eller flashbacks. I begyndelsen af ”Klokken” beskrives naturen som idyllisk, smuk og som noget helligt: ”… stille, duftende skov; og folk så derhen, og blev ganske højtidelige.” (s. 1, l. 7-8). Menneskerne blev forført af den interessante, guddommelige klang af klokken som fik dem til at drage derhen: ”Den klokke har dog en underlig, dejlig klang, skal vi ikke tage derud og se lidt nærmere på den. Og de rige folk de kørte og de fattige de gik…” (s. 1, l. 10-11). Et meget typisk eventyrtræk er, at bruge modsætninger. I dette tilfælde er det rig og fattig. Til sidst vises det så, at det ikke har nogen betydning om menneskerne i eventyret er rig eller fattig. Til sidst finder en kongesøn og en fattig dreng klokken: ”… fra den højre sidegang, kom med de korte ærmer og med træsko den fattige konfirmand; han var kommet der lige så tidlig, kommet der ad sin vej, og de løb hinanden i møde og holdt hinanden i hænderne i naturens og poesiens store kirke…” (s. 4, l. 16-18).
Det er gratis at oprette en konto