Vi startede med et forsøg, til at bestemme hvor meget af isterningen flyder over vandet. Dertil hældte vi ca. 100 ml vand i et bægerglas, derefter kom der en isterning med ind i vandet. Vi syntes at det ca. var 5-10 % af isterningen der flød over vandoverfladen. vandet med isterningen var 13,2° C.
Ved andet forsøg varmede vi vand med en bunsenbrænder, da vi mente vandet koger målte vi temperaturen til ca. 101° C. vi tilsatte en teske fuld salt til det kogende vand, og vandet boblede ikke lige så meget som inden der kom salt i vandet. Men temperaturen var den samme.
I isen kan der være små bobler af luft, og luft er lettere end vand, så derfor kan isterningen ”flyde” over vandet. Det fænomen kender man også fra is havet vor der svømmer store isbjerge i vandet. Man ser kun en meget lille del ab isen fordi den største del af sen ligger under vandoverfladen.
En isterning ville ikke kunne flyde på ethanol, fordi det har en massefylde på 0,79 g/cm^2, og vand/is har en massefylde på 1,0 g/cm^2. Dermed er isen tungere end ethanol og isen falder til bunds.
En isflage ligger højere saltvand end i ferskvand, fordi vis vandet har tilsat salt har det mere vægt på det samme volumen, det betyder at den har en højere massefylde end ferskvand, dvs. at det er tungere end vand/is. Fordi isen stadig har en massefylde på 1,0 g/cm^2 men det af saltvandet er højere kan isterningen flyde højere op.
Det er gratis at oprette en konto