I et hvert samfund vil det altid kunne diskuteres hvorvidt samfundet skal indrettes, hvori der altid vil ligge en uenighed. Er individet uenig i den måde samfundet fungerer og er indrettet på, er det i flere tilfælde set, at man har brugt litteraturen til at udtrykke sig gennem, og netop som provokation for at få sit budskab til at stå skabere. Danske digter Rudolf Broby-Johansen brugte litteraturen som samfundskritik, da han i digtet ”bordelpige dræber ufødt” fra den ekspressionistiske digtsamlingen Blod (1922) forsøger at provokere samfundet ved den måde prostitution og abort kommer til udtryk i digtet. Jeg vil med fokus på den samfundskritiske provokation analysere digtet med udgangspunkt i årstallet for udgivelsen af digtet og hvilke syn befolkningen dengang havde på det tabubelagte italesatte emne.
I digtets korte handling vidnes det, at der kun er én person i digtet, bordelpigen, som også er digtets omdrejningspunkt. Digtets essentielle problematik omhandler Brobys syn og tanker pa? datidens samfund, hvor han over for prostitution og abort er meget samfundskritisk - dette kan ses og forklares ud fra digets titel ”Bordelpige dræber ufødt”, hvilket tydeligt referer til, at en prostituerede får en abort ved selv at dræbe ufødte. I samtiden herfor er det vigtigt at bide mærke i, at prostitution og abort var et tabu og hørte altså ikke tiden til, og var derfor ikke et velset emne at fremprovokere på den måde Broby gør i digtet. Efter udgivelsen af den ekspressionistiske digtsamling blod, blev der rejst en anklage mod Broby, da ministeriet opfattede indholdet som værende pornografisk og provokerende for samtidens syn herpå. Han skrev hertil en forsvarstale og endte med at blive frikendt.
Det er gratis at oprette en konto