I et samfund vil der stort set altid være folk, der er uenige i, hvordan samfundet skal indrettes. Disse folk, der er imod den måde samfundet er indrettet på, vil ofte forsøge at ændre på dette. Derfor er der visse folk, der bruger litteraturen til at udtrykke sig i, og som via litteraturen forsøger at provokere samfundet, således at hans/hendes budskab fremstår stærkere. Én der i høj grad er meget samfundskritisk, er den danske digter Rudolf Broby-Johansen, som i sit digt ”Bordelpige dræber ufødt”, fra digtsamlingen Blod (1922), netop forsøger at provokere samfundet ved at udtrykke sig om prostitution og abort.
Digtet er et lyrisk digt da det fortæller om følelser og stemninger, men samtidig er det også et episk digt da det fortæller en handling, dvs. det er et episk-lyrisk digt. Herudover er det et moderne digt, der kun består af én strofe, hvor versformen er meget fri samtidig med, at digteren ikke gør brug af rim. Ydermere er det et moderne digt, idet digteren eksperimenterer med rytme og sprog. Ser vi på digtets ydre verden får vi ikke noget at vide i forhold til den historiske tid eller med hensyn til, hvor handlingen finder sted. Det eneste vi får at vide er, at der i digtet kun optræder én person nemlig en tøs, som Broby-Johansen skriver. I forhold til digtets indre verden får vi ikke noget at vide om, hvem fortælleren er. Han eller hun optræder nemlig ikke selv i digtet. Miljøet bliver beskrevet meget negativt, blandt andet da digteren skriver ”SKAMSLIDT DIVAN”(strofe1). Det der præger den indre verden er følelser og stemninger, som eksempelvis vrede og foragt. Det er altså meget alvorlige og negative følelser, der er dominerende i digtet. Disse negative og vrede følelser kommer allerede til udtryk, da skribenten skriver følgende: ”SPREDBEN BORER STRIKKEPIND” (strofe 3).
Det er gratis at oprette en konto