Formålet er at bestemme molarmassen for lightergas og dermed at kunne anslå hvilket carbonhydrid lightergas består af.
Teori
Man kan finde frem til et stofs molarmasse (M), hvis man har adgang til det periodiske system, hvor de enkelte grundstoffers molarmasse er opskrevet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan man regne sig til molarmassen, såfremt man kender massen (m) og stofmængden (n). Massen måles i gram og stofmængden i mol og enheden for molarmassen bliver dermed g/mol. Man benytter følgende formel til at finde molarmassen: M = m/n.
For at kunne benytte den ovenstående formel skal vi kende stofmængden (n). I dette forsøg vil vi finde frem til stofmængden af lightergas vha. idealgasloven: p·V = n·R·T.
P er tryk (bar), V er rumfang (L), n er stofmængden (mol), R er gaskonstanten (0,0831 (L·bar)/(mol·K)) og T er absolut temperatur (K).
En ideal gas er en hypotetisk gas, da der i realiteten ikke findes ideal gasser. En ideal gas er beskrevet som en gas, hvor molekylerne i gassen ikke påvirker hinanden, hvilket i virkeligheden ikke er muligt. Idealgasligningen er derfor kun en tilnærmelse, da den går ud fra en gas, der ikke eksisterer. I vores forsøg antager vi, at den gas vi arbejder med er en ideal gas og vi benytter os af idealgasloven. Det gør os i stand til at beregne stofmængden af ligthergassen.
Det er gratis at oprette en konto