Et produkt, der altid har den samme kvalitet og emballage er en mærkevare. Folk skal kende varen og være bevidste og sikre på, at de får det bedste ud af deres penge. Et mærke er ofte et ”top-of-mind” produkt. En mærkevare fås i bestemte butikker og har en større eller mindre geografisk udbredelse f.eks. et verdensomspændende mærke, hvilket Dior er.
Ved at købe et mærkevare produkt, skal den have den effekt på kunden, at den skaber tryghed. Dette afspejler de unges adfærd meget godt, da man i dag ser unge føle sig presset til at følge med trenden og købe mærkevarer. Hvis en af dine kammerater har købt noget nyt tøj, så spørger man: ”Hvad for et mærke er det?” det giver derfor en følelse af status og tryghed at gå i det ”rigtige” mærke. Et mærke er mere end bare et mærke. Ens personlighed og identitet kan ofte udformes og vises udadtil i kraft af mærket. På den måde gør det en stor forskel for forbrugeren, om tasken er Dior eller det er en taske fra Netto.
Det handler om at skabe loyale kunder, og dette opnås netop ved at producere i samme kvalitet hver gang, så kunden ved hvad han køber hver eneste gang.
Det er gratis at oprette en konto