Akut og kronisk stress, behaviorisme og Maslows behovspyramide

Akut stress opstår, når vi står overfor en trussel eller udfordring i miljøet.

Biologisk: Kroppens kamp/flugt-system, der stammer fra menneskets fortid, frigiver stresshormonet adrenalin. Dette fører til, at pulsen stiger, musklerne bliver klar til aktivitet, vejrtrækningen øges, og blodet bliver dirigeret fra organerne til musklerne og hjernen.

Psykologisk: Opmærksomheden rettes mod truslen, hukommelse og indlæringsevne fungerer bedre. Efter truslen er overstået, vender kroppen tilbage til normaltilstanden.

Denne form for stress tager vi ikke skade af. Det er faktisk sundt, fordi det gør, at vi kan klare situationer, som vi normalt ikke ville kunne.

Kronisk stress opstår, hvis truslen, der udløser akut stress, ikke forsvinder.

Biologisk: Kroppen bliver ved med at være i alarmtilstanden, hvilket den ikke har godt af. Det kan blandt andet føre til hjerteproblemer, hovedpine og problemer med immunforsvaret.

Psykologisk: Vi oplever, at truslen bliver ved med at være der. Man oplever, at man udsættes for krav, der er større, end man kan håndtere. Effekterne er mange: Depression, angst, udmattelse, indre uro, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær.

Stress er en blanding af indre faktorer og ydre faktorer. Det betyder, at vores vurdering af en bestemt situation spiller en stor rolle for, om vi bliver stressede. Man kan altså ikke bare se på miljøet eller på personen for at afgøre, om en person bliver stresset.