Børn og stress: en psykologisk rapport

Børn og stress

Psykologi Rapport

Lærer: Peer

Af: [NAVN A] 2B & [NAVN C] 2BIndholdsfortegnelse:

Case3

Hvad er stress4

Symptomer5

Årsag7

Evt. konsekvenser(8)

Hvad kan man gøre for at forebygge stress?(9)

Løsnings forslag(10)

Konklusion(11)

Litteraturliste(11+12)

Case:

Amalie er 10 år og går i 4 klasse. Hendes forældre blev skilt for 1 år siden fordi hendes far fandt en ny kæreste på sit arbejde. Hendes far flyttede hen til den nye kæreste og hendes to børn som er 3 og 5 år. Amalie bor nu 9 dage hos sin mor og 5 dage hos sin far. Hun går forsat i den samme skole og klub og det er rigtigt dejligt.

Men mange andre ting har ændret sig i Amalies liv det sidste år. Nu bor hun på skift hos sin mor og far og det syntes hun kan være rigtigt svært. Mest fordi mor og far meget tit skændes i telefonen og taler grimt om hinanden. Amalie bliver rigtigt ked af det når det sker og hun passer hele tiden på ikke at holde med nogen af dem. Det værste er også at hun ikke har nogen at sige det til, i skolen taler hun ikke med de andre børn om at hendes far og mor er blevet skilt og hendes klasselærer spørger aldrig om hvordan hun har det. I den senere tid har Amalie ikke været så glad hverken derhjemme eller i skolen, hun er helt holdt op med at ville med de andre piger hjem efter skoletid, mest har hun lyst til at være alene hjemme på sit værelse helt i fred. Hun orker hellere ikke mere at gå i klubben ,er bare træt og vil være alene. Oppe i skolen har hun svært ved at koncentrere sig om det de laver og derhjemme virker lektierne helt umulige at komme i gang med. Om aften kan hun ikke falde i søvn men ligger bare og tænker på hvordan hun kan få sine forældre til at være gode venner. De sidste 2 mrd. Har hun haft mave- og hovedpine næsten hver dag og har været mange dage hjemme fra skole fordi hun havde det så skidt. Hun ved ikke hvad hun skal svarer når mor eller far spørger hvad der er galt, og til sidst tog de hende med ned til lægen så han kunne undersøge om hun fejlede noget. Han tog blodprøver og trykkede hende på maven men kunne ikke finde nogen sygdom. I stedet fortalte lægen hende og mor at grunden til at hun havde det sådan måske handlede om at hun følte sig presset af de store forandringer der var sket inden for det sidste år og presset over at de voksne ikke så godt kunne finde ud af det sammen. At hun måske følte sig meget alene uden nogen hun kunne betro sig til, og at hun måske også troede at det var hendes ansvar at mor og far blev gode venner igen. Lægen sagde at hun mødte rigtig mange børn der havde det som Amalie hvis de havde oplevet nogle svære ting i deres liv, men hun sagde også at det kunne blive godt igen hvis de voksne fik talt sammen om hvordan de kunne hjælpe Amalie bedst- så hun ikke længere skulle være så alene med sine tanker.