Jeg er blevet for lille til mit liv. Alt er for overvældene, jeg kan ikke længere følge med. Jeg ved hverken hvad jeg skal stille op, eller om det er mig der ikke følger med længere.
Mit hoved fyldes med ubetydelige lyde, som blokere mine minder, og gør dem nærmest til larm. Jeg har ikke kontrol, der er for mange ting at tænke på.
Hver gang noget pludseligt sker, bliver det hele for uoverskueligt. Små ligegyldige ting bliver for meget, for stort for hæsligt. Jeg er blevet træt af mig selv, hvad jeg er. Jeg vil ikke mere, bare glemme og leve som noget andet.
Jeg er ligeglad hvad i andre siger, intet andet end noget større, eller mindre kan tilfredsstille mig lige nu, for jeg er ikke tilfreds! Jeg vil have frihed og kunne være mig selv. Men stilheden er for stille, og for larmende. Lige meget hvor stille der er, forhindre mine minder og tanker mig i at kunne slappe af.
Jeg sidder på bænken mens folk bare går forbi. For hvert menneske, et liv og endnu en forvirring. Alle skal leve med dem selv, og alle andre. Er der ingen nemmere måde? Jeg vil have mit liv skal være noget specielt, men det kan det ikke, for vi er for mange!
Det er gratis at oprette en konto