De muskler, der skaber bevægelse af kroppen, kaldes for ”den tværstribede skeletmuskulatur”, og det er dem, vi vil se nærmere på. Musklerne er hæftet til knoglerne via sener. Når musklerne gennem nervesystemet får ”besked ”, vil de trække sig sammen og ved hjælp af leddenes bevægelighed skabe bevægelse af skelettets knogler.
Musklerne indgår i en funktionel enhed sammen med led og knogler. Musklerne på for- og bagsiden af et led vil altid samarbejde om en bevægelse. På den ene side trækkes en muskel sammen og på den anden side strækkes en muskel. Musklen, der udfører bevægelsen kaldes agonisten, mens musklen på den modsatte side kaldes antagonisten. Der er således muskulær aktivitet i musklerne – mest i den muskel, der udfører bevægelsen, men også i antagonisten for bl.a. at stabilisere leddet. Dette fysiologiske princip er af stor betydning for at udføre velkoordinerede bevægelser.
Knogle og knoglevæv
skelettet består af 206 knogler. De virker hovedsageligt som et støttesystem for de forskellige dele af kroppen. I tillæg er der nogle knogler som dækker og beskytter visse organer. F.eks. beskytter kraniet hjernen; brystkassen og rygsøjlen skærmer hjerte, lunger og til en vis grad organerne i øvre del af maven, som mavesæk, lever, milt og nyrer.
Det er gratis at oprette en konto