I et moderne samfund, hvor hverdagen i stigende grad foregår digitalt, har det aldrig været lettere for os at deltage i offentlige debatter gennem sociale medier. Derfor er det på den ene side et fremragende værktøj for demokratiet, som giver alle lige muligheder for at deltage i debatter. På den anden side giver det også en stemme til alle dem, der ikke kan finde ud af at begå sig i en offentlig debat, hvor man kan gemme sig bag skærmen, og tonen derfor ofte bliver så hård, at det ender med at blive en kamp om at råbe højest fremfor at lytte til hinanden. Ifølge forfatteren Dy Plambeck er denne hadefulde tone samt politikeres løgne og fordrejninger af sandheden i gang med at ødelægge sproget i så høj grad, at det mister troværdigheden og dermed grundlaget for demokratiet. Men er sproget virkelig ved at falde fra hinanden og kan man i så fald tillade sig, på udemokratisk vis, at ignorere dem, der taler grimt eller løgnagtigt og dermed ødelægger sproget?
I ”Vi har sønderrevet det danske sprog” fra Politiken d. 30. april 2017 beskriver forfatteren, Dy Plambeck, hvordan sproget i det danske samfund har udviklet sig til en sammenstyrtet ruin. Han understreger blandt andet, hvorfor sproget er så afgørende for demokratiet som vi kender det, ved at citere teologen Hal Kochs ”Ordet eller Sværdet” fra 1945. Hvis ordet og samtalen ikke længere har den magt og troværdighed, der gør at folk stoler på at man kan ændre noget gennem sproget, vil hele demokratiet kollapse, og sværdet, altså den stærkeste, vil få magten.
Det er gratis at oprette en konto